Brøndby-anfører udtaget til VM playoff
Brøndby-anfører Johan Larsson er netop blevet udtaget til det svenske landshold, som møder Italien i playoff til VM-slutrunden. Samtidig blev Gustaf Nilsson udt

Brøndby-anfører Johan Larsson er netop blevet udtaget til det svenske landshold, som møder Italien i playoff til VM-slutrunden. Samtidig blev Gustaf Nilsson udtaget til det svenske U/21-landshold. For få minutter siden blev det svenske landshold, som skal møde Italien i playoff til VM-slutrunden i Rusland næste sommer, præsenteret på et pressemøde i Stockholm. Landstræner Janne Andersson havde en enkelt kanin i ærmet. Brøndby IF's anfører og højre back Johan Larsson var med i den 25 mand store trup og bliver dermed belønnet for et - med landtrænerens ord - stærkt efterår. Larsson var imidlertid ikke den eneste med tilknytning til de blå/gule på Vestegnen, der blev belønnet med en svensk landsholdsplads. Den Brøndby-ejede Silkeborg-angriber Gustaf Nilsson blev udtaget til U/21-landsholdet. Sverige møder Ungarn på udebane i EM-kvalifikationen.10/11 kl. 17:00 (U/21) på Ferenc Szusza-stadion i Újpest: Ungarn - Sverige 10/11 kl. 20:45 (A) på Friends Arena i Stockholm: Sverige - Italien 13/11 kl. 20:45 (A) på Stadio Giuseppe Meazza (San Siro) i Milano: Italien - Sverige