Brajanac sørgede for dansk remis mod Tyskland
Brøndby-spilleren Muamer Brajanac kom på tavlen og sørgede for at Danmarks U/17-landshold spillede 1-1 med Tyskland torsdag aften. Torsdag aften var det ikke bl

Brøndby-spilleren Muamer Brajanac kom på tavlen og sørgede for at Danmarks U/17-landshold spillede 1-1 med Tyskland torsdag aften. Torsdag aften var det ikke blot det danske A-landshold, der var i kamp. Yngre danske kræfter i form af U/17-holdet tørnede sammen med Tyskland i Haderslev. Her var Brøndby-spilleren Muamer Brajanac med fra start. Han var eneste blågule i startopstillingen, mens Morten Frendrup startede på bænken. Andreas Pyndt Andersen og Frederik Nørrestrand er også en del af U/17-landsholdstruppen, men stødte først til i dag. Jonas Pfalz bragte tyskerne foran efter 12 minutters spil og den stilling holdt til pausen, men i anden halvleg fik Brajanac netmaskerne til at blafre. Nikolas Dyhr tog bolden ned og sendte den ind til Brøndby-angriberen, der bragte balance i regnskabet. 1-1 blev kampens resultat. Morten Frendrup blev skiftet ind efter 78 minutters spil. Danmark og Tyskland mødes igen på lørdag og her er der måske mulighed for at se flere Brøndby-spillere i aktion for U/17-landsholdet.