3POINT
Nyheder8. apr. 2017

Brajanac inden FCN-kamp: Folk har ild i øjnene

Brøndby og Muamer Brajanac ser frem til topkamp i U/17 Ligaen mod FC Nordsjælland. Spillerne på Brøndby-holdet er opsatte og har ild i øjnene, fortæller angribe

3point person
3point.dk8. apr. 2017

Brøndby og Muamer Brajanac ser frem til topkamp i U/17 Ligaen mod FC Nordsjælland. Spillerne på Brøndby-holdet er opsatte og har ild i øjnene, fortæller angriberen. Brøndbys U/17-hold kan selv afgøre, om de vil vinde rækken. Det bliver hårdt og vanskeligt, for feltet i toppen er godt, men denne lørdag er der en nøglekamp på programmet. På udebane mod FC Nordsjælland i toppen af rækken. Der er også revanche til gode, fortæller angriber Muamer Brajanac, der glæder sig til opgøret. - Det er en vigtig kamp. Vi ser frem til at få revanche mod FC Nordsjælland. Sidst tabte vi 3-1 på hjemmebane. Vi havde egentlig meget godt styr på kampen i første halvleg, men gik lidt ned i anden, siger han til 3point.dk. - Vi er startet godt ud i foråret og har fået en masse sejre. Det går godt i øjeblikket. Vores nøglespillere er klar, så vi ser frem til en rigtig god kamp. - Vi skal komme ud, som vi har gjort i de andre kampe. Fuldt klar fra start. Vi skal spille på Farum Park, som er en lidt længere bane, end vi er vant til og plejer at spille på, så der er mange muligheder. Muamer Brajanac, hvis skifte til Brøndby fra Kolding du kan læse mere om her, håber på at finde netmaskerne mod FC Nordsjælland, men har holdet som det vigtigste for øje. Stemningen i truppen er god og der bliver ikke spekuleret så meget over tabellen. - Selvfølgelig håber jeg at jeg scorer i weekenden, men det vigtigste er at vi vinder kampen, som kan være altafgørende for, om vi vinder ligaen eller ej. Stemningen i truppen er helt i top. Vi taler egentlig ikke så meget om tabellen, men til træning kan man godt se, at folk har ild i øjnene og at alle vil kæmpe for at holde førstepladsen. - Vi har fået så mange sejre i sæsonen, kun få nederlag og har spillet en enkelt uafgjort. Vi har fået skabt en vinderkultur, som de også har på Superliga-holdet. Kampen spilles på Farum Park i dag lørdag klokken 15.15, hvis man skulle have lyst til at overvære opgøret. Inden da spiller U/19-holdet samme sted. STILLINGEN I U/17 LIGAEN SER SÅLEDES UD INDEN DAGENS KAMP: Brøndby har syv kampe tilbage i sæsonen.

Mest kommenterede nyheder