3POINT
Nyheder28. maj 2018

Brajanac-hattrick i sæsonens bedste indsats af Brøndby U/17

Muamer Brajanac lynede tre gange da Brøndby IF lørdag eftermiddag vandt 4-1 over AaB i U/17-Ligaen. Ifølge cheftræner Frank Hjortebjerg leverede de blå/gule fra

3point person
3point.dk28. maj 2018

Muamer Brajanac lynede tre gange da Brøndby IF lørdag eftermiddag vandt 4-1 over AaB i U/17-Ligaen. Ifølge cheftræner Frank Hjortebjerg leverede de blå/gule fra Vestegnen sæsonens bedste præstation. Det er ikke nogen hemmelighed, at Brøndbys hold i U/17-Ligaen har fået nogle skuffende resultater i sæsonen, men lørdag eftermiddag gik det hele op i en højere enhed, da AaB gæstede Vestegnen. Brøndby-træner Frank Hjortebjerg sendte disse 11 på banen fra kampens start:Jonathan Fischer Andrew Oseni - Oscar Salling - Elias Gärtig - Filip Andersen Frederik Valdbjørn - Laurids Brandt Andersen Oliver Rytter Roni Arabaci - Muamer Brajanac - Jacob Rasmussen Som antydet i indledningen spillede de blå/gule en flot kamp og endte da også med at vinde hele 4-1. Jonas Elholm, som kan følges på twitter her, overværede opgøret. - Der blev spillet i et godt tempo, og Brøndby kørte AaB ud af banen i første halvleg. Muamer Brajanac scorede hattrick i kampen. Derudover scorede Laurids Brandt Andersen før pausen, fortæller Jonas Elholm til 3point.dk, Cheftræneren var da også ganske tilfreds:

Vi vinder i dag 4-1 over AaB, efter sæsonens bedste præstation. Vi er meget tilfredse med udtrykket og balancen mellem kaos og struktur i dag, og på en flot bane 2 skabte vi en god gang bold, der var logoet værdigt.
Nu gælder det pokalfinalen onsdag. #Brøndby

— Frank Hjortebjerg (@FHjortebjerg) 26. maj 2018

På trods af den flotte halvleg leveret af hjemmeholdet på bane 2 i Brøndby, så lod det første mål vente på sig, men så gik det til gengæld stærkt, Muamer Brajanac scorede i det 23. og 33. minut, inden Laurids Brandt Andersen lukkede første halvleg med en scoring i tillægstiden. Anden halvleg var blot lige blevet fem minutter gammel, før Muamer Brajanac fuldendte sit hattrick - ikke et øgte af slagsen, men alligevel. Et kvarter før tid fik AaB lov til at pynte på resultatet i et opgør, der helt naturligt var gået lidt ned i tempo i sommervarmen og som følge af stillingen. - Det første mål kommer fra et flot opspil, hvor Roni bliver sendt afsted ned mod baglinjen og lægger et cutback til mig, hvor jeg egentlig ikke får verdens bedste førsteberøring, men formår at tage den med og sparke den køligt ind med venstrebenet, siger tremålsskytten til 3point.dk og fortsætter: - Næste mål kommer efter et frispark ude i siden, hvor Rytter smækker den hårdt og præcist ind til mit hoved, og jeg smækker den op i højre hjørne. Tredje mål scorer Lau, der får bolden lidt inde på modstandernes banehalvdel, og han vælger at tage hele turen selv mellem fire spillere og kommer ned ved feltet, hvor han med en flot inderside passerer målmanden, forklarer Brajanac.LÆS OGÅ: Selvforskyldt nederlag til Brøndby U/19 - Det fjerde mål kommer efter lidt rodet spil, hvor bolden kommer lidt hoppende hen til mig omkring 20 meter fra mål. Jeg smasker til den første gang i det lange hjørne uden chance for keeperen, siger Muamer Brajanac afslutningsvis og afslører, at han i øjeblikket er i dialog med Brøndby IF om en mulig kontraktforlængelse. På trods af sejren på 4-1 er Brøndby IF nu matematisk ude af medaljekampen i U/17-Ligaen, da FCN samtidig sejrede på udebane over Randers Freja. Nu gælder det for de blå/gule at slutte sæsonens sidste fire kampe i ligaen godt af og kravle så højt op i tabellen som muligt. Og så er der naturligvis den pokalfinale, som Frank Hjortebjerg nævner i sit tweet. Den spilles onsdag aften i denne uge kl. 18:00 i Frederiksberg Idrætspatk, og modstander er HB Køge. Umiddelbart efter - kl. 20:00 - mødes Brøndby IF og Lyngby BK i U/19 Pokalfinalen samme sted. Dagen inden spiller Brøndby U/14 pokalfinale i Farum kl. 17:15 mod Ishøj IF, mens Brøndby U/13 spiller i Allerød kl. 17:00 mod Farum BK. Kampen i tal Brøndby IF - AaB 4-1 (3-0) 23. minut: 1-0; Muamer Brajanac 33. minut: 2-0; Muamer Brajanac 40. minut: 3-0; Laurids Brandt Andersen 46. minut: 4-0; Muamer Brajanac 49. minut: Gult kort til Muamer Brajanac (BIF) 63. minut: Oliver Edip IND / Roni Arabaci UD 66. minut: 4-1; Mikkel Kaufmann 71. minut: Simun Sólheim IND / Oliver Rytter UD 75. minut: Mathias Kvistgaarden IND / Laurids Brandt Andersen UDStillingen i U17-Ligaen Brøndby IF's kampprogram

Mest kommenterede nyheder