
Teis Markfoged
Bosnisk landsholdsspiller: Har altid støttet Brøndby
Den bosniske landsholdsspiller Amir Hadziahmetovic skal søndag aften spille på Brøndby Stadion. Hjemmebanen for den klub, han altid har støttet.

Søndag aften er der landskamp på Brøndby Stadion. Det danske landshold pudser formen af mod Bosnien og det er danskernes sidste testkamp inden det går løs til EM.
Hos modstanderen fra Bosnien finder man Amir Hadziahmetovic, som er opvokset i Danmark og altid har støttet Brøndby IF. Nu går en drøm i opfyldelse for ham, når han skal spille kamp på Brøndby Stadion.
- Jeg blev født i Danmark, og jeg boede her, til jeg var 12 år. Så det bliver meget spændende for mig at spille her i Brøndby. Jeg blev født på Bornholm, men jeg har altid støttet Brøndby IF, siger Hadziahmetovic ifølge TV2 Sport.
- Jeg håber, at det bedste hold vinder i morgen (søndag, red.), og jeg ønsker Danmark det bedste til EM. Held og lykke til Danmark.
Midtbanespilleren med Brøndby-sympatierne spiller til daglig i den tyrkiske klub Konyaspor.