3POINT
Nyheder12. jul. 2019

Børkeeiet inden sit skifte: Havde hørt Brøndbys fans skulle være helt fantastiske

Midtbanespilleren havde hørt lutter positive ord om Brøndbys fans forud for sit skifte, og han glæder sig da også over, at han fremover skal spille foran så ste

3point person
3point.dk12. jul. 2019

Midtbanespilleren havde hørt lutter positive ord om Brøndbys fans forud for sit skifte, og han glæder sig da også over, at han fremover skal spille foran så stemningsfyldte fans. Han håber desuden på at bidrage til holdet ved at tage styringen i kampene med sit gode pasningsspil og gøre sine holdkammerater bedre. FOTO: Joh-Foto Brøndby hentede i sidste uge det ombejlede, norske stortalent Tobias Børkeeiet i Stabæk. Børkeeiet har fået hele sin fodboldopvækst i den norske klub, hvor han har tørnet ud på Stabæks lille stadion, Nadderud Stadion, der har en kapacitet i omegnen af 4500 tilskuere. I Brøndby træder Børkeeiet ind på et noget større stadion og ikke mindst fanscene, som han har hørt meget om, og det glæder den 20-årige nordmand. - Jeg har hørt meget om Brøndbys fans, om at de skulle være helt fantastiske, og at de lægger et stort tryk på modstanderen hver kamp. Det er selvfølgelig utrolig fedt som spiller at spille foran så trofaste fans, og jeg tror også vores udebanekampe bliver meget sjove, siger han til 3point.dk. Læs også: Børkeeiet om debut: Det var en fantastisk oplevelse Tobias Børkeeiet er med sine 189 centimeter en høj fyr, men ikke desto mindre håber han på at bidrage med sit pasningsspil og at tage kontrol over kampene. - Jeg håber, jeg kan bidrage med gode afleveringer, tage lidt mere kontrol med bolden og styre kampene. Jeg håber også at kunne lægge nogle gode afleveringer til mine medspillere, og generelt bare gøre holdet bedre, siger han og sætter et par ord på den trup, han er kommet ind i. - Det er en vindergruppe, jeg er blevet en del af. Der er mange spillere her, som har prøvet at vinde titler, og det er også et hold, som har ambitioner om at være med i toppen. Der er også en masse rutine her, så det håber jeg at kunne lære en del af. Tobias Børkeeiet er udstyret med en 5-årig aftale.

Mest kommenterede nyheder