3POINT
Morten Frendrup og Tobias Børkeeiet

Teis Markfoged

Nyheder17. aug. 2021

Børkeeiet: Er aktuel til returkampen mod RB Salzburg

Tobias Børkeeiet fortæller, at han er i spil til returkampen mod RB Salzburg i næste uge.

Nanna Møller Karlsen
Nanna Møller Karlsen17. aug. 2021

Norske Tobias Børkeeiet er en af de seks coronasmittede Brøndby IF-spillere, som Niels Frederiksen må undvære lige pt. De er ikke med i aftenens kamp på udebane mod RB Salzburg og heller ikke på lørdag mod OB, ligesom de heller ikke var til rådighed i seneste kamp mod FC Nordsjælland.

Men så begynder det at lysne. Ifølge Børkeeiet er han i spil til truppen til returkampen mod RB Salzburg.

- Jeg er aktuel til at være med i truppen igen mod Salzburg hjemme den 25. august. Jeg når lige præcis returen, men vi må se om formen er god og om jeg bliver udtaget til truppen, siger Børkeeiet til Eurosport.no.

22-årige Børkeeiet blev testet positiv onsdag i sidste uge, men har ikke været hårdt ramt, fortæller han.

- Formen har været fin hele tiden. Jeg begyndte at få lidt ondt i hovedet og en mild forkølelse samme dag som jeg blev smittet og dagen efter, men ellers har jeg været ganske frisk.

Fra sofaen kan Børkeeiet se med i aften, når holdkammeraterne spiller den første af to kampe mod RB Salzburg i kvalifikationen til Champions League.

Relaterede nyheder

Mest kommenterede nyheder