3POINT
Nyheder5. jul. 2019

Børkeeiet: Brøndby føles mest rigtigt

Tobias Børkeeiet ser primært sig selv som defensiv midtbanespiller. Han valgte Brøndby til, fordi det skifte føles mest rigtigt, siger han til 3point.dk. Brøndb

3point person
3point.dk5. jul. 2019

Tobias Børkeeiet ser primært sig selv som defensiv midtbanespiller. Han valgte Brøndby til, fordi det skifte føles mest rigtigt, siger han til 3point.dk. Brøndby IF har fredag eftermiddag præsenteret forstærkning til midtbanen i form af 20-årige Tobias Børkeeiet, der er skiftet fra Stabæk og har skrevet under på en fem-årig kontrakt på Vestegnen. Den nyslåede Brøndby-spiller havde flere bejlere, men i sidste ende føltes Brøndby mest rigtigt for ham. - Det virker spændende. Jeg har indtrykket af, at Brøndby meget gerne vil mig og tror på mig, så jeg kan fortsætte med at udvikle mig her. Jeg har lyst til at være en del af denne klub, der spiller med i toppen og har ambitioner om at vinde, siger han til 3point.dk. - Jeg blev overbevist om, at Brøndby er det rigtige skridt for mig nu. Jeg synes det virker enormt spændende. Jeg vil gerne tage mit næste skridt her og det var det, der føltes mest rigtigt. LÆS OGSÅ: Ebbe Sand: Børkeeiet har kæmpe potentiale Brøndby er blevet kædet sammen med Børkeeiet siden i vinter og spilleren selv har da også kendt interessen længe. Men denne sommer gik det pludselig stærkt. - Jeg har kendt til interessen og det gør det jo bare endnu tryggere, for det understreger, at de virkelig gerne vil mig. - Mine agenter har taget sig af visse ting og så begyndte det at blive hektisk for mig i går og i forgårs. Der begyndte jeg at vurdere mine muligheder og tænke på, hvad der ville være bedst for mig. Så det har mest været de sidste par dage for mig. Det er i fankredse blevet diskuteret heftigt, hvilken position Børkeeiet mon er tiltænkt. Det lugter af positionen som defensiv midtbanespiller. - Jeg er en ganske boldsikker spiller, som har en god pasningsfod. Jeg slår gode lange pasninger også og er god med begge ben. Jeg har fået en god fysik med alderen og føler, at jeg er godt orienteret på banen og har god kontrol. Jeg kan godt lide at ligge og styre, forklarer Børkeeiet om egne styrker. - Jeg er egentlig central midtbane eller defensiv midtbane. Det er det, jeg altid har spillet. Men jeg er blevet brugt lidt som stopper, når der har været behov for det. Men jeg trives bedst som defensiv midt. Tobias Børkeeiet har valgt trøje nummer 42. Det var i det trøjenummer han slog igennem i Stabæk.

Mest kommenterede nyheder