Bomstærk Röcker hylder holdindsatsen
Den stærke midtstopper Benedikt Röcker hylder sit holds indsats og sammenhold i kampen mod AaB, som han kalder den hidtil sværeste modstander i sæsonen. FOTO: M

Den stærke midtstopper Benedikt Röcker hylder sit holds indsats og sammenhold i kampen mod AaB, som han kalder den hidtil sværeste modstander i sæsonen. FOTO: Mikkel Johansen / Joh-Foto Brøndby hentede en 1-0-sejr i Aalborg og vanen tro huserede store og stærke Benedikt Röcker i de blågules forsvar. Efter sejren mod AaB hylder han holdindsatsen og sammenholdet. - Jeg har en rigtig god følelse lige nu, for det var en vigtig kamp og tre vigtige point. Det var en rigtig hård kamp, men vi stod sammen som et hold. Vi ydede en rigtig holdindsats, som viser, hvad det betyder at være et hold. Vi er meget stærke som hold, siger han til klubbens hjemmeside. Röcker og holdkammeraterne har tidligere i sæsonen krydset klinger med blandt andre FC Midtjylland og FC København, men AaB er den hidtil sværeste modstander, mener tyskeren. - AaB skal også have ros. De gjorde det godt, og jeg synes, de har været vores stærkeste modstander i denne sæson. Der var chancer i begge ender, men vi bør selvfølgelig lukke kampen til 2-0 på en af vores store chancer i anden halvleg. 26-årige Röcker har spillet samtlige minutter for Brøndby hidtil i denne sæson.