Boguddrag: Rasmussen og Bjerregaard - den ene kunne ikke have gjort det uden den anden
I anledning af den tidligere mangeårige Brøndby-borgmester Kjeld Rasmussen, udkommer bogen KJELD - Borgmesteren, der skabte Brøndby. Her kan du læse et uddrag.

I anledning af den tidligere mangeårige Brøndby-borgmester Kjeld Rasmussen, udkommer bogen KJELD - Borgmesteren, der skabte Brøndby. Her kan du læse et uddrag. I anledning af den tidligere Brøndby-borgmester Kjeld Rasmussens 90 års fødselsdag, hyldes han på søndag til kampen mod Silkeborg på Brøndby Stadion. (Du kan i den forbindelse komme på stadion for bare 90 kroner) Men i forbindelse med Kjeld Rasmussens 90 års fødselsdag, udkommer også bogen KJELD - Borgmesteren, der skabte Brøndby. 3point.dk har i dagene op til kampen søndag, fået lov at bringe uddrag fra bogen. Ét af dem, kan du læse herunder. Overskuddet fra salget af bogen går til det nystiftede ”Kjeld Rasmussens Rejselegat", som skal støtte Brøndby IF-unges sports- og studierejser. Legatet administreres af Per Bjerregaard og Morten Bødskov på vegne af støtteforeningen BIFs Venner. UDDRAG FRA KAPITEL 13 - EDENS HAVE Kjeld Rasmussen havde inviteret Per Bjerregaard med til Aarhus. Han skulle møde en indflydelsesrig erhvervsleder fra firmaet Bruun & Sørensen. Det ville være en god mand at kende for Per Bjerregaard, der var i gang med opbygningen af BIF. De tre mænd gik og sludrede uformelt. Pludselig hviskede Kjeld til Per Bjerregaard, at han skulle træde et par skridt tilbage, han skulle ligesom falde lidt bagud. Per Bjerregaard vidste ikke præcis, hvad der foregik, men da han igen havde Kjeld på tomandshånd, blev han klar over, at hans klub lige havde fået en ny, stor sponsor. Forholdet mellem Kjeld og Per blev for alvor etableret lige efter, at Kjeld havde vundet valget i 1970. Deres relation er den direkte årsag til, at Brøndby i dag er nogenlunde lige så kendt som Aarhus. De byggede stort set BIF sammen, men det var under ingen omstændigheder problemfrit. Fodboldklubben blev en overgang så stor og magtfuld, at det tyndede ud i de fælles interesser. Per krævede ind i et omfang, Kjeld hverken kunne eller ville efterkomme. Fodboldformanden mente efterhånden, at borgmesteren og hans kommunalbestyrelse savnede forståelse for klubbens behov og betydning. Borgmesteren mente, at fodboldformanden var lettet fra jordens overflade. I mange og lange perioder kommunikerede de kun via Tove Rasmussen. Det endte godt. De har aldrig været venner i traditionel forstand. Men der er noget andet imellem dem. BIF havde ikke klaret den uden kommunen og Kjeld. Brøndby Kommune havde mildt sagt ikke været det samme uden BIF og Per. Den ene kunne ikke have gjort det uden den anden. Historien binder dem sammen og tog fart, fordi Brøndbyernes Idrætsforening fik problemer. Idrætsforeningen bestod af flere idrætsgrene. En af dem var Brøndbyernes Badminton Klub, der ikke følte sig tilpas i foreningen. Badmintonklubben gav overskud, fodboldklubben underskud, og derfor ville fjerfolkene ud. Det gav en del ballade, og sagen havnede hurtigt på den idrætsglade borgmesters bord. Som altid var der en løsning, og som altid var den opsigtsvækkende. Kjeld blev formand for BIF. Bestyrelsesmøderne blev holdt på borgmesterens privatadresse. Til stede var blandt andre kasserer Helge Hamberg, seniorformand Rudolf Larsen og på et tidspunkt også Larsens søn, bestyrelsesmedlem Per Bjerregaard. Der gik tydeligvis ikke mange af Bjerregaards slags på dusinet i serieklubben Brøndbyernes IF. Han var næsten færdig som læge og var en vigtig del af førsteholdet. Når han ikke læste eller spillede, rumsterede han ofte i klubben. Han morede sig med at sætte stillinger op og skrev også i klubbladet. De andre idrætsgrene fik ved Kjelds mellemkomst lov til at etablere sig som selvstændige foreninger. Fodboldklubben beholdt navnet mod at love borgmesteren, at de ville støtte nye idrætsgrene, der ønskede at komme til Brøndby. Der var lige én ting til: Per Bjerregaard skulle være formand. Hans far var ikke vild med ideen, men den sag havde borgmesteren afgjort. Det skulle være Per. Han sagde ja, men sagde til borgmesteren, at han ville have hjælp til opgaven. Han havde aldrig prøvet den slags før. For Kjeld havde jobbet som formand for BIF været en uholdbar størrelse. I medierne blev han i forvejen kritiseret voldsomt for forbindelserne til Aras Reklamebureau og Bangs Rejser. Han havde brug for rene linjer i forhold til fodboldklubben og de mange andre interessenter i en kommune under voldsom udvikling. DU KAN FORUDBESTILLE BOGEN HER KØB BILLET TIL 90 ÅRS KAMPEN HER