Boganmeldelse: Klubben fra VSTGN - Danmarks stolthed
Jens Poulsen har skrevet en anmeldelse af bogen Klubben fra VSTGN - Danmarks stolthed og du kan læse anmeldelsen her. BOGANMELDELSEN ER SKREVET AF JENS POULSEN

Jens Poulsen har skrevet en anmeldelse af bogen Klubben fra VSTGN - Danmarks stolthed og du kan læse anmeldelsen her. BOGANMELDELSEN ER SKREVET AF JENS POULSEN Denne bog er den perfekte gave til alle Brøndby-fans. Specielt vil jeg fremhæve at bogen er super god for nye fans, unge som gamle, fordi den giver et skarpt og præcist overblik over hvad Brøndby IF er for en klub. Hvordan opstod Brøndby IF? Hvordan er Brøndby Stadion endt med at se ud, som det gør i dag, og hvilke ikoniske øjeblikke udgør klubbens fantastiske historie? Find svarene her i et meget velskrevet, letlæseligt og præcist sprog. Bogen er et glimrende opslagsværk med en fin balance mellem lidt længere indlæg og kort information. Der gives et godt og lettilgængeligt overblik over Brøndby IF's historie: - Læs om hele opbygningen fra starten d. 3.12.64 til det første mesterskab i 1985. - Læs om Brøndby IF's storhedstid gennem 90'erne og starten af 00'erne og læs om klubbens nedture efter 05-mesterskabet og de store økonomiske problemer i forbindelse med fadæsen omkring Interbank-købet. - Læs om Brøndby IF's historiske kampe gennem tiden, både i Danmark og Europa og læs om klubbens legendariske spillere. - Læs om Brøndby IF's unikke fankultur, fanfraktioner, tifo og meget mere. - Læs ikke mindst om tilgangen af Alexander Zorninger og genindførelsen af det aggressive presspil i klubben. Ganske lidt mangler i gennemgangen af klubbens historie frem til idag. Bogen er ikke en’ stor jubelsang om Brøndby IF, forfatteren er ikke bange for at nævne problemerne gennem tiden, såsom Oscar Gate, Interbank, tilskueruroligheder og sportslige nedture. Bogen er ganske velskrevet, forstået på den måde, at den er nem at læse. Den er skrevet i en tid, hvor bogformatet har det ganske svært og en bog er noget især unge mennesker ikke gider med mindre de bliver tvunget til det. Derfor er det vigtigt at historien om Brøndby IF bliver beskrevet kort og præcist. Jeg har ikke noget imod lange og tykke bøger. De kan appellere til andre typer af læsere, men det som gør mig glad ved denne bog er at den appellerer til unge mennesker, som har besluttet at være Brøndby-fans, men ikke orker en tyk mursten af en bog, men alligevel meget gerne vil vide noget om Danmarks bedste klub. Forfatteren Marcus Linkhorst er selv ganske ung: 15 år! Ja, tro det eller ej, når man læser bogen, så gnider man sig i øjnene og tjekker en ekstra gang: Jo, den er god nok, Marcus er kun 15 år. Ganske imponerende at en 15-årig er så dygtig til at skrive og samtidig er i stand til at skabe et sådant redaktionelt overblik, over en så stor historie, som Brøndby IF er. Bogen kan erhverves her.