3POINT
Nyheder1. aug. 2016

Bo Henriksen: Det havde ikke været fortjent

Horsens-træner Bo Henriksen mener ikke, det havde været fortjent, hvis østjyderne havde rendt med alle tre point på Brøndby Stadion sent søndag eftermiddag. På

3point person
3point.dk1. aug. 2016

Horsens-træner Bo Henriksen mener ikke, det havde været fortjent, hvis østjyderne havde rendt med alle tre point på Brøndby Stadion sent søndag eftermiddag. På trods af stor dominans og en føring på 2-0 endte Brøndby IF med at smide point mod AC Horsens. Østjyderne var endda tæt på at stjæle alle tre point i slutfasen, men det havde dog ikke været fortjent ifølge Horsens-træneren. - Det er lidt tragikomisk, at vi kommer ud i en situation, hvor vi kan stå på Brøndby Stadion og være en smule ærgerlige. Det havde ikke været fortjent, hvis vi havde vundet – så blind er jeg dog ikke – men når det er sagt, så kunne vi godt have stjålet de tre point. De var møre til sidst, og vi havde mulighederne, sagde Bo Henriksen ifølge Ekstra Bladet efter kampen. Brøndby IF spiller allerede igen på torsdag kl. 20:15 mod Hertha BSC i kvalifikationen til UEFA Europa League. Næste opgave i Superligaen for de blå/gule er på udebane mod FC Midtjylland søndag kl. 18:00.

Mest kommenterede nyheder