Bo Henriksen: Brøndby var klasser bedre end vi var
AC Horsens' træner Bo Henriksen erkender, at hans mandskab tabte til et bedre hold, da de søndag fik ørene i Brøndby-maskinen og måtte lide et 1-5-nederlag. Det

AC Horsens' træner Bo Henriksen erkender, at hans mandskab tabte til et bedre hold, da de søndag fik ørene i Brøndby-maskinen og måtte lide et 1-5-nederlag. Det var en fattet Bo Henriksen, der mødte pressen efter Horsens' 5-1-nederlag til Brøndby. Han erkendte, at Brøndby bare var bedre. - Der er slet ikke nogen tvivl om, at Brøndby var klasser bedre end vi var i første halvleg, og så er det jo game over. De spiller en rigtig, rigtig fin første halvleg hvor de overmatcher os, og det må vi bare gå hjem og lære af, siger Henriksen til 3point.dk. Han måtte ret hurtigt erkende, at planen om at skabe spænding i kampen røg i fløjten. - Vi håbede jo, at vi kunne gøre det spændende og holde 0-0 til omkring 60. minut, for så troede vi på, vi kunne gøre det spændende fordi de har spillet 120 minutter for tre dage siden, men vi må bare indse, at vi var ikke dygtige nok til at stække de mellemrum, vi havde snakket om inden kampen og når vi ikke kan det, så gør vi ikke vilkårene ret gode for vores nye målmand, og det betyder også, at de fører fortjent med 3-0. De kunne også have ført 4-0. Anden halvleg bliver en helt anden fodboldkamp, hvor vi er bedre med, men der får vi selvfølgelig også lov. Med nederlaget er Horsens stadig 6'er i mesterskabsslutspillet, mens Brøndby tager fra på ligaens førsteplads.