Bo Henriksen: Brøndby-fans er de sjoveste
AC Horsens står til at gå glip af en betydelig indtægt, næste gang de får Brøndby IF på besøg. Til gengæld mener østjydernes cheftræner, at det er en sportslig

AC Horsens står til at gå glip af en betydelig indtægt, næste gang de får Brøndby IF på besøg. Til gengæld mener østjydernes cheftræner, at det er en sportslig gave uden Brøndby-fans på lægterne. Næste gang Brøndby IF spiller på udebane mod AC Horsens bliver det uden klubbens egne fans på stadion. Det er et faktum, som ledelsen i den østjyske klub ikke er særlig begejstret for, da det resulterer i et betydeligt indtægtstab fra et ellers fyldt udebaneafsnit med deraf føgende sideindtægter. Horsens' cheftræner vælger dog at se lidt mere nuanceret på det. - Vi har ikke noget imod nogen. Og specielt ikke Brøndby. Jeg synes jo et eller andet sted, at Brøndbys fans er de sjoveste her i landet. Økonomisk er dommen ikke god for os, men sportsligt er det jo en gave, at de ikke må have deres tilskuere med næste gang, de spiller her, siger Bo Henriksen til tipsbladet.dk. Netop AC Horsens og Brøndby IF mødes på søndag. Dog ikke i Horsens, men på Brøndby Stadion, hvor der er kick-off kl. 18:00.