
Freja Borne
Blueprint mod AC Horsens
Det var ikke et maraton af skridt, men dog stadig skridt i den rigtige retning for Brøndby, da de på udebane tog tre point på udebane mod AC Horsens. Efter indkøbene sidst i transfervinduet var det en klart defineret 4-3-3 de blågule bragte til banen, hvor især Hedlund profilerede af systemet. Efter første halvlegs passive pres blev anden halvleg langt bedre, og der var i perioder nogle tydelige mønstre i det Brøndby ville med bolden. 3point.dk har sat båndet i VHS-maskinen og bringer her analysen af kampen.

Indkøbene af Ohi Omoijuanfo og Nicolai Vallys havde givet cheftræner Niels Frederiksen værktøj til at sætte sit hold anderledes op, og mod AC Horsens placerede Niels Frederiksen brikkerne i en klart defineret 4-3-3 i en udgave der i høj grad mindede om det samem system Brøndbys cheftræner benyttede i store del af sin tid som U21-landsholdstræner.

Kasper Pedersbæk © All rights reserved
2022 har ganske længe meget mod en markant ændring hos Brøndby, det er fire mand i en flad bagkæde. På midtbanen var det en trio bestående af Radosevic, Wass og Greve. De tre kan groft sagt fordeles ud på tre forskellige roller - Radosevic er den patruljerende defensive midtbane der skal skærme bagkæden, Wass er den kontrollerende boks-til-boks midtbanespiller der med sine pasninger sætter tempoet i kampen, og Greve udfyldte en rolle som kreatør, som linker op med de tre forreste og med løb og/eller udfordringer er med til at sætte spillet op.
Forrest lå Vallys og Hedlund i to 10er roller bag soloangriberen - fokuspunktet i angrebet - Omoijuanfo, men dog med hver deres rolle. Vallys er rumtyderen der søger vertikalt såvel som horisontalt for at modtage bolden og vende med den, og Hedlund som den konstant truende dybdeløber fra andet geled.
En sløv start
Kampen fik indledningsvist et langsomt præg fra Brøndbys side af. Det blev for passivt i spillet mod bolden, og de tre bagerste i Horsens 3-5-2 (5-3-2 når de forsvarede) fik alt for god tid til at udvælge deres pasninger frem i banen uden stress.

Kasper Pedersbæk © All rights reserved
Illustreret på grafikken ovenfor fra første halvleg - hvor Brøndby blev meget afventende og linjen hvor de påbegyndte presset blev for lav i forhold til at bagkæden hos Horsens. Det gav også udslag i PPDA-tallet, som simpelt forklaret fortæller, hvor mange afleveringer holdet i besiddelse foretager inden modstanderholdet foretager en presaktion. I de første 45 minutter hed det tal 13.6 i snit for Brøndby før de lavede et pres.

Kasper Pedersbæk © All rights reserved
Den passive omgang mod bolden smittede også af i spillet med bolden. Det blev lidt langsomt, og særligt opspillet fra bagkæden blev udfordret. Horsens havde for let ved at lade deres to angribere lukke Maxsø og Tshiembe ned, og så manglede Brøndby at turde sætte 6eren op (Radosevic), som for ofte blev for nemt lukket ned af en midtbane der trak frem.
Betydningen af Wass
Anden halvleg blev bedre. Starten var en komplet modsætning til første halvleg. Horsens blev trykket helt tilbage i opspillet, deres tid på bolden blev minimeret og Brøndby dominerede markant.

Kasper Pedersbæk © All rights reserved
De to 10ere trykker presset ind mod midten, og lukker de brede muligheder for den centrale stopper hos Horsens der er på bolden (på ovenstående grafik). Omoijuanfo lægger presset på boldholderen, mens de tre midtbanespillere lukker rummet ned bagved (bemærk Greve og Wass der indtager høje positioner).
Med bolden i egne rækker blev Brøndby langt mere dynamiske. Spillerne afleverede, løb til nye positioner for at modtage bolden i nye positioner og på den måde udvikle spillet fremad banen.

Kasper Pedersbæk © All rights reserved
Greve blev i denne fase essentiel, hvor han med sine konstante løb gennem kæderne åbnede både rum og muligheder højere i banen for sine holdkammerater. På lignende vis lyste Vallys flere gange op, når han fra sin position som 10er var god til at læse spillet og gøre sig til i spillet, både som aftager af bolde højt i banen (hvor han er i topklasse i ligaen med at vende med bolden på sin modstandere), ligesom han forsynede sin medspillere med afleveringer i gunstige positioner (på eksemplet ovenfor kommer han til afslutning efter Greves formidable opspil og gennembrud på siden).
Efter en svær start begynder Greve at ligne den impact-spiller han var købt ind til at være. Han producerede chancer, han havde flest deep completetions (afleveringer lagt og modtaget i en radius af 20 meter fra modstanderens mål) og var konstant bevægelig op gennem kæderne.
I Daniel Wass har Brøndby fået en spiller til en midtbanerolle de blågule har manglet. Det ville være en kæmpe fejl at undervurdere det bidrag Wass havde mod Horsens - udover den veltimede assist til Omoijuanfos scoring. For Wass er bindeleddet mellem den opbyggende fase, og så det at facilitere de offensive spillere. Han var den spiller med flest afleveringer til banens sidste tredjedel, og suveræn generelt i at aflevere bolden fremad (hvor han suverænt leverede flest af alle på midtbanen - og generelt kun overgået af Tshiembe).
Chancerne
Omoijuanfo viste præcis de kvaliteter der har manglet hos Brøndby, en opspilsstation der kan holde i bolden, mens medspillerne løber omkring ham - men også en boksangriber, som lurer inde i feltet på de mindste åbninger, og som søger enhver mulighed der opstår.

Kasper Pedersbæk © All rights reserved
Vejen til at skabe chancer skal især findes ved at sætte spillet op fra halvrummene i hver side. Her var Vallys og Hedlund instrumentale i søndagens opgør. De skal sørge for at åbne vinkler frem i banen for den boldførende spiller, hverenten det er 8eren eller backen i den pågældende side, for på den måde at danne trekanter og gøre det sværere for modstanderne at lukke mulighederne højt i banen ned. Det åbner for en der kan søge det dybe løb i bagrummet og strække i modstandernes defensiv, mens en anden kan løbe ind i det ledige rum for at modtage og vende med bolden. Det kræver dynamiske og løbevillige spillere, og det var især det der lykkedes i de gode minutter mod Horsens søndag.
Chancenproduktionen kan og skal blive bedre. Men i de gode sekvenser der opstod satte Brøndby spillet op, og blueprintet til offensiven var til at beskue. Blandt andet ved Omoijuanfos scoring, hvor Gammelby løber bredt og dybt, det trækker en Horsensspiller med sig, hvilket igen efterlader den nødvendige tid og plads til Wass der lægger en bold i boksen.
Sammenfatning
Brøndby startede i en rendyrket 4-3-3 med to 10ere (Vallys og Hedlynd) placeret bag en solo 9er på toppen i form af Omoijuanfo. Midtbanen var i udgangspunktet på linje, men dog med mærkbart forskellige roller til de tre Greve, Radosevic og Wass. Bagkæden var den i 2022 velkendte flade firemandskæde.
En sløv og afventende første halvleg, hvor presset blev alt for vagt og spillet med bolden blev for passivt og afventende. Anden halvleg gav løfter om mere, Brøndby blev langt mere dynamiske, spillerne afleverede og løb for at indtage nye positioner. Der blev spillet hurtigere og mere aggressivt.
Chanceskabelsen kan endnu sagtens blive optimeret, men spillet gav løfter om mere. Iscenesættelsen af Vallys og Hedlund i mellemrummet fungerede rigtig godt. Mens Omoijuanfo på toppen viste præcis de kvaliteter han er købt ind til.