Bliv en del af 3point.dk's Venner: Få tilsendt en plakat og deltag i konkurrencer
Nu kan du støtte 3point.dk ved at melde dig ind i 3point.dk's Venner. Så sender vi dig en plakat og lader dig deltage i særlige konkurrencer. Læs meget mere om

Nu kan du støtte 3point.dk ved at melde dig ind i 3point.dk's Venner. Så sender vi dig en plakat og lader dig deltage i særlige konkurrencer. Læs meget mere om det nye koncept her. Selvom det ikke altid kører som smurt i olie på banen for Brøndby IF, så er fansenes støtte og engagement der altid uden for banen. Det kan vi også mærke på 3point.dk, hvor læsertallene stiger og vi bliver mere og mere ambitiøse i vores dækning. Vi skriver artikler, har som mål at levere den suverænt bedste dækning og kampdækning af Brøndby, vi producerer (mere og mere) video og står bag podcasten BrøndbyLyd. Det er naturligvis ikke gratis at drive et medie som vores, men vi hviler heller ikke på laurbærrene. Danmarks bedste fans fortjener Danmarks bedste dækning. Derfor har vi for nylig investeret et væsentligt beløb i et kamera, så vi fremover kan bringe mål og highlights fra blandt andre U/17- og U/19-holdet. Vi tester det i øjeblikket og I kan allerede glæde jer til den kommende weekend, hvor vi for alvor får sat det i søen. Vi har nogle rigtig gode partnere på både 3point.dk og BrøndbyLyd, som vi er sindssygt glade for. Men vi er løbende blevet spurgt af vores flere medfans, om der fandtes en måde, hvorpå man kunne støtte os som læser/lytter/seer. Den naturlige vej havde været indhold gemt bag betalingsmur, som man ser det hos rigtig mange medier, og det har da også været oppe at vende hos os. Men vi er nået frem til, at det ikke er en løsning for os. Vores fællesskab skal favne alle og derfor mener vi også, at alle skal have adgang til alt vores indhold uanset økonomisk situation. Så den tanke lagde vi fra os igen. Vi arbejdede dog videre med tanken om en måde, vi kunne give læsere lov til at støtte og nu har vi fundet modellen, som vi synes giver mening. Du kan nu blive medlem af 3point.dk's Venner. Det koster 196,4 kroner for et års medlemsskab. Når man melder sig ind, får man et medlemsnummer og tilsendt en grafisk plakat, vi har fået designet. Som medlem i 3point.dk's Venner vil du i løbet af dit års medlemsskab have et medlemsnummer, som vil være dit lod i ekstra-konkurrencer, vi laver i løbet af året. Altså konkurrencer kun for medlemmer. Det er også tanken, at vi gerne vil lave nogle arrangementer i løbet af året, hvor man som medlem vil blive inviteret først. Men der vil altså ikke blive differentieret i indhold. ALLE kan læse og se alt indhold på 3point.dk, ligesom ALLE kan lytte til alle episoder af BrøndbyLyd. Hvis det har vakt din interesse og du gerne vil være medlem af 3point.dk's Venner, så følg fremgangsmåden herunder.
Sådan bliver du medlem af 3point.dk's Venner
1. MobilePay 196,4 kroner til 4220 0238 og HUSK at skrive din mailadresse i kommentarfeltet! 2. Efter din indbetaling modtager du en mail fra os, som du skal svare på med fulde navn og adresse, hvis du ønsker at modtage plakaten (plakaten er den, du kan se på billedet herunder - den er 50 x 70 cm). Det var sådan set det. Vi kommer til at bruge din e-mail til at sende info ud om arrangementer og konkurrencer, når det er aktuelt, men vi kommer ikke til at spamme dig. Bare rolig.
Retov-mesterskabstrøje og ophold på Femhøj
Vi sætter 3point.dk's Venner i søen nu. Derfor har vi også sørget for, at vi har et par konkurrencer klar allerede nu. Hvis du melder dig ind, får du altså et medlemsnummer og vil automatisk deltage i konkurrencen om følgende: 1. Retov-mesterskabstrøje sæsonen 2004/05 med Martin Retovs autograf 2. Ophold på Femhøj (se stedet på billedet herunder): Ophold for to med overnatning med bobler på værelset, tre retters menu og vin til maden, samt morgenmad. Værdi 2.100,- Du kan læse meget mere om Femhøj lige her på deres Facebook-side. Vi håber, I vil tage godt imod det nye koncept og at I forstår tankerne bag. Vi glæder os til at levere endnu mere fedt Brøndby-indhold til jer i fremtiden!