
Teis Markfoged
Blas Riveros spillede fuld tid for Paraguay
Blas Riveros startede natten til fredag inde og spillede fuld tid for Paraguay i deres kamp mod Peru, som endte 2-2.

Blas Riveros blev hentet til Brøndby IF på transfervinduets sidste dag, men han har fortsat sin første arbejdsdag i sin nye klub til gode. Netop nu er venstrebacken samlet med Paraguays landshold og natten til fredag spillede de mod Peru i den sydamerikanske VM-kvalifikation.
22-årige Riveros startede inde og spillede fuld tid i kampen, der endte 2-2. Et par Brøndby-fans var natteravne og så Riveros i aktion i første halvleg og der var positive takter at spore hos den nye Brøndby-back, kunne de berette på Twitter.
Må kaste håndklædet i ringen efter første halvleg...
— Mikkel Davidsen (@mikkeldavidsen) October 8, 2020
Riveros havde et par gode offensive aktioner, der begge endte med et skarpt indlæg. Han ser rimelig boldfast og ret eksplosiv ud, så #Brøndby får endnu en hurtig mand. Bliver spændende
Så første halvleg. Virker ekstremt hurtig, fysisk ok stærk og et par gode aktioner, med gennembrud til baglinjen og indlæg der ikke kom noget ud af.. Synes det ser meget lovende ud..
— Jonas Jeppesen (@jjepp07) October 9, 2020
Han ser dog ikke for heldig ud ved Perus mål til 2-2, hvor han mister sin markering i feltet. Du kan se højdepunkter fra kampen her: