
Ian Nielsen / Ian Foto Sport
Blas Riveros er blevet i Danmark
Blas Riveros er ikke på landsholdstjeneste. Han er blevet i Danmark og spiller fredag med i træningskampen mod Viborg FF.

Blas Riveros var oprindeligt blevet udtaget til det paraguayanske landshold, som er samlet netop nu. De skal spille to kampe mod henholdsvis Uruguay og Brasilien.
Brøndby IF skrev på sin hjemmeside at Riveros derfor ville flyve direkte til Portugal og støde til Superliga-truppens træningslejr derefter. Men i stedet har han sammen med klubben besluttet at blive i Danmark, fortæller han til 3point.dk. Det kan man også se på hans Instagram-profil.
- I sidste ende blev jeg i Danmark for at være med i pre-season i Brøndby, siger Riveros.
Den paraguayanske back spiller derfor med i træningskampen fredag, når Brøndby IF møder Viborg FF.