3POINT
Peter Bjur

Teis Markfoged

Nyheder14. sep. 2020

Bjur efter startdebut: Kæmpe skulderklap

Peter Bjur spillede søndag sin første kamp fra start for Brøndby. Det var et kæmpe skulderklap efter en god pre-season, lyder det fra nummer 29.

Nanna Møller Karlsen
Nanna Møller Karlsen14. sep. 2020

Søndag eftermiddag var der et velkendt navn i Brøndby IFs startopstilling. Bjur stod der på venstre wingback-positionen. Unge Peter Bjur, søn af Ole Bjur, fik chancen fra start. Det var hans første startplads for Brøndby.

- Jeg blev først og fremmest utrolig glad. Det er det, man spiller og træner for. Og så endda i sæsonpremieren. Det var rigtig stort og jeg er glad, siger han til 3point.dk om startpladsen.

- Det er et kæmpe skulderklap fra trænerstaben at de synes jeg har gjort det godt nok til at få muligheden. Kevin (Mensah, red.) er også skadet lige nu, men jeg ser det stadig som en tillidserklæring at jeg fik lov at spille.

Peter Bjur gør sig normalt i offensiven, men er i løbet af det seneste halve år blevet testet som venstre wingback. Særligt i denne sommer-opstart har han med sit venstreben spillet meget på wingbacken.

- Til at starte med havde jeg som mål for denne pre-season, at jeg skulle være med i det hele og ikke gå glip af nogle træninger eller kampe ved at løbe ind i dum skade. Det lykkedes. Jeg fik nogle minutter på wingbacken og det gik fint, selvom der selvfølgelig er nogle ting, som skal blive bedre. Men det var rigtig dejligt, at jeg også fik lov til at spille i dag (i går, red.).

Peter Bjur er 20 år gammel og kom til Brøndby fra B.93 for tre år siden.

 

Relaterede nyheder

Mest kommenterede nyheder