Björn Kopplin rykker til Randers til januar
Brøndby har solgt backen Björn Kopplin til Randers FC. Skiftet effektueres ved årsskiftet Han har skrevet under på en kontrakt til sommeren 2021 med kronjyderne

Brøndby har solgt backen Björn Kopplin til Randers FC. Skiftet effektueres ved årsskiftet Han har skrevet under på en kontrakt til sommeren 2021 med kronjyderne.. Björn Kopplin skiftede denne sommer til Brøndby fra Hobro på en fri transfer, men det bliver et kort ophold for den tyske back, som nu søger videre i karrieren. Brøndby har solgt Kopplin til Superliga-mandskabet til Randers, hvor udsigten til spilletid er bedre end på Vestegnen, hvor Anthony Jung er løbet med det meste af spilletiden. Kopplin har skrevet under på en 2,5-årig kontrakt med Randers, som han skifter til ved årsskiftet. - Vi har fra dag ét været tilfredse med den indsats, Björn Kopplin har lagt for dagen i Brøndby IF, men der har vist sig at være længere til spilletid med den store konkurrence på pladserne i forsvaret. Björn har ønsket spilletid, og da Randers FC har været særdeles interesseret i at få ham tilknyttet, så har vi accepteret, at Björn skifter på en transfer til vinter, også selv om det blev et kortere ophold, end nogen af os havde forventet, siger sportsdirektør Troels Bech til klubbens hjemmeside. - Björn har gjort et godt indtryk og er særdeles vellidt i klubben og blandt fans, men da der er så stor konkurrence om pladserne, og udsigten til spilletid begrænset, så har vi ikke villet stå i vejen for skiftet. 29-årige Kopplin har spillet fire officielle førsteholdskampe for Brøndby. Tre i Superligaen og en enkelt i pokalturneringen.