
Privat
Bischoff om forlængelse: En kæmpe drengedrøm
Brøndby og Clement Bischoff forlængede torsdag samarbejdet med en ny aftale frem til sommeren 2026, dette skete til den unge spillers store tilfredshed, for det skete nemlig i følge ham selv med hans barndomsfavoritklub.

Brøndby og Clement Bischoff satte torsdag eftermiddag de nødvendige underskrifter på en aftale, der forlænger den unge spillers kontrakt frem til sommeren 2026.
Clement Bischoff er et produkt af Masterclass, og lægger ikke selv skjul på ved forlængelsen, hvad det helt præcist betyder for ham, da han til Brondby.com siger følgende:
- Det er selvfølgelig en kæmpe drengedrøm at forlænge med den klub, jeg har holdt med, siden jeg var helt lille og også set min onkel spille i. Jeg kan huske, da jeg var mindre, at jeg altid løb rundt i den her Brøndby-trøje i skolen og frikvarterene, så at jeg kan skrive under på min første professionelle aftale med Brøndby IF, det er bare en kæmpe drøm, som går i opfyldelse.
Men den unge offensivspiller har sult efter mere end minutter i pokalturneringen, pladser på bænken og træning på træningsbanen, han vil ind og spille. Han lægger derfor ikke skjul på de langsigtede ambitioner, og tydeliggør da også, at målet er at skulle ind og spille mere:
- Nu har jeg skrevet under til 2026, så mit mål er helt klart at komme ind på Superliga-holdet og spille nogle flere minutter. Nu har jeg siddet på bænken i det sidste stykke tid og lærer stadig fortsat meget af at træne med hver dag. Så nu er næste skridt for mig at komme ind og få endnu flere minutter.
Clement Bischoff forlængede torsdag sin aftale med Brøndby frem til sommeren 2026.