3POINT
Clement Bischoff

Adam Møller Karlsen

Nyheder6. okt. 2024

Bischoff fortjener også en overskrift

Bag succesen for enhver angriber er der et hold. Clement Bischoff var bestemt en del af det hold i aftenens sejr over midtjyderne.

3point person
Anders Villaume Vestergaard6. okt. 2024

Ikke alt skal handle om Mileta Rajovic her til aften. 

Selvom angriberen blev aftenens hovedrolle, må der gives en Oscar-statuette for bedste birolle til Clement Bischoff.

Den blot 18-årige omskolede wingback blev nemlig – med to oplæg – dobbelt assist-mager i aftenens sejr over Superligaens førerhold. 

For i to næsten identiske situationer lykkedes det Bischoff at lægge den ind i panden på Mileta Rajovic. 

- Når man ikke selv kan score, er det godt at kunne lægge den ind i panden på én, der kan, siger han. 

Det var en mærkbar høj selvtillid, der prægede Bischoff i mixed zone. 

Ikke så mærkeligt, taget hans indsats in mente, men det må alligevel stå i skærende kontrast til Brøndby-talentets humør efter seneste rundes smertelige nederlag til FC Nordsjælland.

Et nederlag, der satte sig i tilstrækkelig grad til, at de unge i Brøndby-truppen har talt om det efterfølgende, fortæller han. Og det var noget, de kunne bruge i dag.

- Vi fik en lærestreg i mandags. Også af fansene, der fortalte os, at trøjen forpligter. Vi unge talte om, at det giver en enorm sult at skulle vise dem, vi vil det, siger han.

Relaterede nyheder

Mest kommenterede nyheder