
Teis Markfoged
Birk før returkamp mod Víkingur: Det her handler om tro
Brøndby skal finde den rigtige mentalitet frem i følge cheftræner Frederik Birk, når de torsdag skal gøre op for 0-3 nederlag på Island i sidste uge, når de møder Vikingur på Brøndby Stadion.

Efter 0-3-nederlaget i Island mod Víkingur står Brøndby IF foran en stor opgave, når holdet torsdag aften skal forsøge at spille sig videre i europæisk kvalifikation. Cheftræner Frederik Birk er klar i sin analyse af, hvad der skal til.
– Det har ikke været godt nok i anden halvdel af kampen mod Viborg og mod Víkingur i torsdags. Der skal en top top præstation til på torsdag, fastslår han.
Brøndby skabte chancer i opgøret på Island, men tabte alligevel klart. Birk peger på, at resultatet kunne have set anderledes ud, selv på en dårlig dag:
– Det der er så forbandet er, at vi kunne have været rigtig, rigtig dårlige og stadig – forstå mig ret – kun have tabt 2-0. Altså “kun”, forstå mig ret.
Ifølge cheftræneren er det nu et spørgsmål om tro og mentalitet.
– Det her handler om tro. Jeg vil se et hold, der kan gå ud og levere en bedre præstation. Det starter der. Vi tager den energi fra kampen mod Vejle, og kan de slå os 3-0 derover, så kan vi også slå dem tilsvarende her. Det er den indstilling og det mindset, vi skal gå ind med.
Returkampen spilles torsdag aften på Brøndby Stadion, hvor hjemmeholdet skal levere en præstation på allerhøjeste niveau for at holde liv i europæiske drømme.