3POINT
Nyheder13. apr. 2026

Binks om Osorio-episode: Normalt et rødt kort

Luis Binks var meget involveret i kampen mod FC Midtjylland, og flere episoder under og efter kampen, havde englænderen i fokus.

3point person
Adam Emil Mossin13. apr. 2026

Luis Binks havde en travl kamp søndag mod FC Midtjylland. For ikke nok med spillet på banen var forsvarsspilleren også heftigt involveret i flere episoder. Under kampen og efter slutfløjt.

Englænderen troede, at han stangede udlingen ind efter et hjørnespark, men målet blev underkendt for et frispark begået af Bartosz Slisz på Midtjylllands keeper, Elias Olafsson. Men inden dén mulighed havde gæsterne et straffespark, og i den forbindelse mener Binks, at Dario Osorio begik en forseelse.

- Jeg gik ud af feltet med øjnene på straffesparket, og da jeg trådte tilbage følte jeg noget i baghovedet. Jeg faldt til jorden, for det er ikke naturligt. Jeg ved ikke, om det var en hånd eller et hoved, eller hvad det var, men jeg følte noget i baghovedet.

- Jeg så gengivelsen, og det ser ud til, at han slår med en arm, så jeg er ikke sikker på, hvad VAR-dommeren har sagt, men sådan var dommen, siger Luis Binks til Viaplay efter slutfløjt.

Englænderen er da heller ikke i tvivl, om han synes, der skulle gives et rødt kort til Osorio.

- Det synes jeg. Ud af det blå mærker jeg noget i hovedet, og normalt er det et rødt kort, men det syntes dommeren ikke.

Binks var ikke færdig med bataljer, da kampen var ovre. Flere fra FCM-staben, men særligt Mike Tullberg, og ham råbte mange gloser til hinanden.

- Assistenten ved jeg ikke rigtigt, hvem er. Men træneren råbte noget, og jeg sagde, at han kunne sige det til mig, og vi kunne have en snak om det som voksne mænd. Du skal ikke bare råbe og så løbe væk, afsluttede englænderen.

Efter episoden var Aral Simsir også ude at fortælle til Viaplay, at han havde mistet respekten for Brøndbys Luis Binks.

Mest kommenterede nyheder