Teis Markfoged
Billetter til udebaneafsnittet mod OB sættes til salg i dag
Mandag klokken 12.00 begynder billetsalget til Brøndbys udebaneafsnit til kampen mod OB.

Lørdag den 21. august møder Brøndby på udebane OB. Det er en august-kamp og således må der igen være fans på lægterne i udebaneafsnittet.
OB oplyser, at de mandag klokken 12.00 sætter billetterne til Brøndbys udebaneafsnit til salg. Brøndby har 1.750 billetter i det nummererede afsnit og billetterne koster 120 kroner stykket.
Fynboerne oplyser videre, at der er sat et køsystem på hjemmesiden, hvis der skulle komme mange besøgende.
Benyt følgende link, når du skal købe billet: https://eventii.queue-it.net/?c=eventii&e=billetsalg20210719
Udebanefansene er tilbage i Superligaen fra august, men det er stadig med krav om coronapas og at alle fans bliver tildelt siddepladser, hvorfor afsnittene er nummererede.