3POINT
Nyheder16. okt. 2019

Billetstatus: Brøndby har solgt 1.700 billetter i Lyngby - flere tilbage på endetribunen

Der kommer rigtig mange Brøndby-fans til Lyngby på søndag. I skrivende stund er der solgt 1.700 billetter til udebaneafsnittet, men der er stadig billetter at f

3point person
3point.dk16. okt. 2019

Der kommer rigtig mange Brøndby-fans til Lyngby på søndag. I skrivende stund er der solgt 1.700 billetter til udebaneafsnittet, men der er stadig billetter at få til endetribunen. FOTO: Teis Markfoged Brøndby IF skal på søndag en kort tur nordpå, når det gælder udekampen i Superligaen mod oprykkerne fra Lyngby BK. Brøndby-spillerne kommer vanen tro til at mærke voldsom opbakning fra tribunerne, for mange blågule fans tager også turen til Lyngby Stadion. SLO Brøndby skriver på Twitter, at stemningsafsnittet (på langsiden - ca. 600 billetter) er udsolgt allerede. Der er samtidig solgt 1.100 billetter på endetribunen, så i alt er der altså solgt omkring 1.700 billetter til Brøndbys udebaneafsnit. Men der er stadig billetter at få. På endetribunen er der nemlig plads til 2.000 fans, så der er omkring 900 billetter tilbage i salg her fem dage før kampen.

5 dage før kampen i Lyngby er status følgende:
Stemningsafsnittet på langsiden: Udsolgt (600 billetter)
Afsnittet bag målet: Solgt 1.100 ud af 2.000 billetter.

Der vil ikke være en fælles togafgang, da der i den kommende weekend udføres sporarbejde.

— SLO Brøndby IF (@SLO_BrondbyIF) October 16, 2019

For at tilbyde udeholdets og hjemmeholdets fans samme vilkår, har Lyngby afgivet den ene halvdel af den ene overdækkede tribune. Her bliver altså stemningsafsnit. Brøndby har derfor samlet hele 2.600 billetter til kampen, Køb billetter til Lyngby-kampen via linket her. De ledige Brøndby-billetter er at finde på JetBull-tribunen:

Mest kommenterede nyheder