Billetsalget til kampen i Herning starter tirsdag med forkøbsret for sæsonkortholdere
Billetsalget til Brøndbys udekamp mod FC Midtjylland den 19. april starter på tirsdag med forkøbsret for sæsonkortholdere. Mesterskabsspillet nærmer sig med has

Billetsalget til Brøndbys udekamp mod FC Midtjylland den 19. april starter på tirsdag med forkøbsret for sæsonkortholdere. Mesterskabsspillet nærmer sig med hastige skridt og der er godt gang i billetsalget til Brøndbys kampe på hjemmebane såvel som på udebane. Den 19. april venter en udekamp mod FC Midtjylland og det er en kamp, der er stor interesse omkring. Brøndby IF kommer selv til at stå for salget af billetter, som starter på tirsdag med forkøbsret for sæsonkortholdere. Det skriver Brøndby på sin hjemmeside. Billetsalget til kampen åbner tirsdag den 3. april klokken 14.00 for sæsonkortholdere og torsdag den 5. april klokken 14.00 åbnes der for det øvrige salg til afsnittet, som indeholder 1.050 pladser. - Når man som sæsonkortholder vil udnytte sin forkøbsret på billetterne, skal man indtaste sit sæsonkortnummer som voucherkode - helt som det er tilfældet til europæiske kampe. Man vil ikke få tilsendt en billet efter købet, men derimod blot en kvittering. Selve billetten bliver eftersendt til samme email-adresse nogle dage senere, skriver Brøndby om proceduren. Har man spørgsmål, kan man sende en mail til billetter@brondby.com.