Billetsalget til Brøndby-revanche i Århus er åbnet
Et nederlag på 3-0 hjemme på Brøndby Stadion skal Brøndby IF forsøge at revanchere, når turen går til Århus og AGF. Billetterne til den kamp er nu sat til salg.

Et nederlag på 3-0 hjemme på Brøndby Stadion skal Brøndby IF forsøge at revanchere, når turen går til Århus og AGF. Billetterne til den kamp er nu sat til salg. Brøndby IF har noget at revanchere søndag den 24. november, når turen går til Århus for at møde AGF kl. 18:00. Indsatsen fra de blå/gule var mildt sagt pinlig, da det hjemme på Brøndby Stadion blev til et nederlag på hele 3-0 mod de gamle arvefjender. Billetterne til den kamp er nu sat til salg på AGF's hjemmeside. Bortset fra to kampe er billetsalget dermed nu åbent til resten af kampene i efterårets 3F Superliga for Brøndby IF. De to kampe er ude mod henholdsvis Lyngby BK den 20. oktober og FC København den 1. december. Billetterne til AGF mod Brøndby IF kan købes her og koster 100 kroner for voksne og 80 kroner for børn under 18 år samt studerende. Brøndbyfans skal vælge pladser i afsnittet yderst til venstre på ÅrhusCharter-tribunen - både øvre og nedre. Brøndby IF's pokalkamp hjemme mod SøndejyskE er endnu ikke fastlagt, og derfor er billetsalget endnu ikke åbnet. Sæsonkortholdere har adgang til den kamp, som i udgangspunktet skal spilles i perioden fra den 29. til den 31. oktober.