Billede: Fin afslutning på historien om Ørnskov-Raceren
Vi har skrevet en del om Ørnskov-Raceren på 3point.dk og cyklen havde også fanget Martin Ørnskovs opmærksomhed. Sammen fik vi torsdag aften arrangeret en fin af

Vi har skrevet en del om Ørnskov-Raceren på 3point.dk og cyklen havde også fanget Martin Ørnskovs opmærksomhed. Sammen fik vi torsdag aften arrangeret en fin afslutning på historierne om raceren. Vi stiftede for første gang bekendtskab med Vestegnens flotteste cykel, Ørnskov-Raceren, da den efter derbyet på Brøndby Stadion havde måtte lade livet og hang efterladt i en lygtepæl. Siden fik 3point.dk fat i cyklens skaber og ejer, som ønskede at lave en ny Ørnskov-Racer - og vi fulgte selvfølgelig hans arbejde. Den flotte blå/gule cykel er heller ikke gået Martin Ørnskovs øje forbi. 3point.dk arrangerede derfor i samarbejde med Ørnskov, at cyklens ejer efter kampen mod FC Nordsjælland kunne komme ind og møde Ørnskov efter kampen, hvor han ville forære ham en trøje og havde signeret en Brøndby-bluse til cykelejerens lille søn. Se billederne herunder: Se også hvordan Ørnskov-Raceren så ud efter derbyet og hvordan den nye og opgraderede Ørnskov-Racer ser ud.