
Original Site
BHP ude med mesterskabssang
16 år var ventetiden på endnu et mesterskab til Brøndby. Selvom der også var ventetid, så var ventetiden trods alt ikke lige så lang på Bukake Humor Polizeis mesterskabssang, som i dag, 9 måneder efter mesterskabet, er blevet udgivet. Brøndbys uofficielle husorkester hylder nemlig med deres seneste udspil den længe ventede mesterskabspokal.

Mesterskabet kom i hus for 9 måneder siden, da Brøndby på hjemmebane besejrede FCN med 2-0 og forseglede en magisk sæson. 16 år var gået, så titlen blev fejret efter alle kunstens regler. Om det var efterveerne af fejringen der udgjorde forsinkelsen hos BHP, det uofficielle husorkester i Brøndby, skal være usagt. Men nu er den her. Bukake Humor Polizeis mesterskabsfejrende sang.
3point.dk tog en snak med bandet om deres udgivelse, da vi fangede Morten Bo Larsen på mobilen på dagen for udgivelsen af "Så gik der 16 år med det".
Om selve sangen siger Morten:
- 16 år er lang tid. Det er et helt liv for en 16årig, eller to hvis man kun er 8. Morten Frendrup var nærmest ikke født for 16 år siden. Daniel Agger havde ikke en eneste tatovering. For 16 år var BHP ikke engang blevet rigtig bitre endnu. Det blev vi lige efter. Nu er vi glade igen.
En ring som bliver bragt på banen i snakken om tilblivelsen af sangen er, i Brøndbykredse, den nok så omdiskuterede jinx. Hos BHP er jinx en ting, for som Morten beretter, så var udkastet til sangen faktisk skabt i et noget andet år med en noget andet outcome på sæsonen:
- Sangen blev til i 2018, da vi troede vi vandt hele lortet, men så endte vi med jinxe det i steder og turde ikke spille den mere. Nu tænkte vi ligesom det var ok at pille den ud af skuffen igen. Vi beklager alt det måtte medføre.
Fungerede bitterhed og glæde så på samme tid hos BHP?
- Følelsen af at blive mestre igen er kompliceret. Det er svært af være så grundbitter og lykkelig på samme tide.
Og fortsætter selv:
- Derfor indspillede vi også “Elsker Vestegnen” i samme ombæring. Der jo handler om, hvor nederen de andre er.
Sangen "Så gik der 16 år med det" kan høres (og ses med dertilhørende musikvideo) på nedenstående YouTube-klip, ligesom der findes et link til download nederst i artiklen. 16 år, og så kom titlen hjem. Hør musikken og genkald dig lykkefølelsen her.
https://ingenkenderos.dk/saa-gik-der-16-aar/