3POINT
Nyheder29. maj 2016

Bevæget Durmisi hylder Agger efter afsked

Riza Durmisi fik ikke en sejr i sin sidste kamp for Brøndby, men han har alligevel haft en fantastisk sidste oplvelse på stadion inden skiftet til Real Betis. R

3point person
3point.dk29. maj 2016

Riza Durmisi fik ikke en sejr i sin sidste kamp for Brøndby, men han har alligevel haft en fantastisk sidste oplvelse på stadion inden skiftet til Real Betis. Riza Durmisi spillede søndag sin sidste kamp for Brøndby, da holdet tabte til SønderjyskE. Det resultat er venstrebacken slet ikke tilfreds med: -Hvis vi tager kampen for sig selv, så er jeg ikke tilfreds. Vi skulle have haft en sejr. Vi lukker to dumme mål ind efter standardsituationer, og det er ikke godt nok. Vi har haft for mange udsving, og det skal selvfølgelig gøres bedre til næste sæson, siger Durmisi til 3point.dk. Da Durmisi inden kampen entrerede banen lød et jubelbrøl fra de knap 19.000 tilskuere der havde fundet vej til Brøndby Stadion. Det var en afsked, der glædede Durmisi, som bruger lejligheden til at sende store roser til holdkammeraten Daniel Agger, der ligeledes spillet afskedskamp: -Den modtagelse jeg fik var helt fantastisk. Jeg kunne ikke have ønsket mig en bedre afsked. Jeg vil ikke tage æren, for det har også været Daniels sidste kamp, så jeg vil egentlig hellere snakke om ham. Han har hjulpet mig helt enormt meget, og at få lov at spille ved siden af ham, både i Brøndby og på landsholdet, det har virkelig rykket mig enormt meget. Han har en stor del af æren for mit skifte. Han givet det rygstød når jeg går med frem. Det er vigtigt at vide han er der til at rydde op bagved, så jeg kan vise mine offensive kvaliteter, siger Durmisi, men uddyber med et smil: -Når det er sagt, så er det også mig selv der selvtræner og styrketræner. Det gør han ikke for mig. Men det giver så meget når han er på banen. Han foretrækker samtidig ikke at kalde det et farvel til Brøndbys fans: -Jeg er sikker på, det hedder på gensyn.

Mest kommenterede nyheder