Bettingforslag: Brøndby - Hobro
Så er vi ved at være klar til forårssæsonens første kamp. Hvis du vil spille på kampen, har vi nogle gode bettingforslag til dig her. Foto: Robert Hendel Vinter

Så er vi ved at være klar til forårssæsonens første kamp. Hvis du vil spille på kampen, har vi nogle gode bettingforslag til dig her. Foto: Robert Hendel Vinterpausen er noget satan har skabt! År efter år bliver vi tvunget i hi for Superligaen, og nogle af os søger endda desperat spændingen andre steder. Hvordan skal man ellers forklare de ekstremt høje seertal til håndboldslutrunderne... Nu kan vi dog pakke klappølserne væk og i stedet finde spænding og glæde i, hvad det hele egentlig handler om - Superligaen! Tipperen.dk bringer dig her en lille håndfuld spilforslag til forårets første kamp. Brøndby starter hjemme mod klubbens nemesis, Hobro IK. Det er nok ikke gået nogens næse forbi, at Thomas Frank har haft gevaldigt svært ved at finde formlen til, hvordan man får point mod Hobro - ja faktisk også formlen til, hvordan man overhovedet får scoret. Denne uges spilforslag bærer da i høj grad også præg af, at dette meget vel kunne gå hen og blive en målfattig affære. I efteråret døjede Brøndby med offensiven. Nok scorede de 27 mål i 18 kampe, hvilket giver et snit på 1,5 pr. kamp, men det ændrer ikke på, at spillet alt for ofte havde tendenser af kønsløs boldflytteri, hvor man kæmpede for at finde de offensive løsninger. Det kom ofte til udtryk på hjemmebane, hvor modstanderne stillede sig mere kompakt. Derfor blev det også blot til seks mål i ni hjemmekampe. Ingen hold har scoret færre mål på eget græs i denne sæson. I vinterpausen blev, der derfor hentet nyt blod til offensiv i form af Kamil Wilczek og David Boysen. Om de kan gøre den helt store forskel endnu mener vi er yderst tvivlsomt. I træningskampene har Brøndby da også blot scoret tre mål i fem kampe. Heldigvis for Thomas Frank og co. fulgte de defensive præstationer med i efteråret og man lukkede blot otte ind i egen hule. Det har kun FCK og FC Midtjylland gjort bedre i denne sæson. Kombinationen af den svage offensiv og den solide defensive base har givet en del målfattige kampe. Hele syv af Brøndbys ni hjemmekampe er således gået under 2,5 mål. I otte af disse kampe har Brøndby ikke scoret mere end ét mål. Denne uges første to spilforslag lyder derfor på, at Brøndby ikke scorer mere end 1,5 mål, og at der kommer under 2,5 mål i kampen. Som nævnt er Hobro gået hen og blevet Brøndbys Lex Luthor. Nordjyderne står simpelthen i vejen for Brøndby hver evig eneste gang, de støder hovederne sammen. Ikke et eneste mål har de tilladt mod Thomas Franks tropper. Det bliver næppe nemmere for de blå/gule når nu Ove Pedersen har overtaget tøjlerne i Hobro. Ove P står for en kompakt defensiv og netop det har Brøndby haft svært ved at nedbryde. Samtidig har Hobro dog ikke set specielt godt ud i træningskampene. Fem kampe er blevet vekslet til fem nederlag, og i den sidste mod AGF så de eftersigende meget skidt ud. Ligesom Brøndby har de blot produceret tre mål i træningskampene, og det er trods alt svært at se nordjyderne nedbryde Brøndbys ganske gode defensiv. Vi forventer, at de vil stå langt tilbage på banen og formentlig være tilfredse med det ene point i en svær åbner. Det er langt fra utænkeligt, at de kan få dét, og det næste spil lyder derfor på, at Hobro taber med maks. en enkelt pind. Som noget nyt vil vi til hver uges spilforslag have et såkaldt 'langskud'. Langskuddet vil være et spil til et højere odds end normalt, hvorfor risikoen naturligvis også er højere ved dette. I denne uge finder vi langskuddet i de to hold svage offensiver. Begge hold har som beskrevet svært ved at score samtidig med, at begge hold forventes at have ganske fornuftige defensiver i denne kamp. Kan vi få en kamp helt uden mål? Det vurderer vi rent faktisk er en mulighed. Ugens langskud er derfor, at kampen ender målløst og det får vi odds 10,00 for hos Unibet. Tipperen.dk foreslår derfor følgende spil til dette opgør: Brøndby scorer under 1,5 mål. Odds 2,18 hos Unibet. Spillet kan spilles her. Under 2,5 mål. Odds 1,91 hos Unibet. Spillet kan spilles her. Asian Handicap: Hobro +1,5 mål. Odds 1,64 hos Unibet. Spillet kan spilles her. Ugens langskud: Kampen ender 0-0. Odds 10,00 hos Unibet. Spillet kan spilles her. Om Tipperen.dk: Holdet bag denne hjemmeside, består pt. af to ejere og en række freelance "tippere". Tipperen startede som w-bet.dk, med en mission om at analysere alle spil grundigt og på sigt holde en tilbagebetaling på over 100%. Dette er lykkedes, og næste mål er at bygge en portal - hvor du som bruger kan finde seriøse spilforslag og indhold omkring betting, uden at skulle forholde dig til barnagtige skænderier og folk der spammer med ligegyldige kuponer og brok.