3POINT
Nyheder27. sep. 2014

Betting: Forslag til spil på Esbjerg fB – Brøndby IF

Søndag aften mødes Vestkysten og Vestegnen i form af Esbjerg fB og Brøndby IF. Her får du BlindBet.dk’s forslag til spil på kampen. Der er lagt op til en tæt og

3point person
3point.dk27. sep. 2014

Søndag aften mødes Vestkysten og Vestegnen i form af Esbjerg fB og Brøndby IF. Her får du BlindBet.dk’s forslag til spil på kampen. Der er lagt op til en tæt og formentlig målfattig duel, når Esbjerg fB og Brøndby IF støder sammen søndag aften på Blue Water Arena på den jyske vestkyst. Ingen af holdene har for alvor fået vind i sejlene i denne sæson, og det ligner en meget åben affære. Esbjerg fik en længe ventet sejr, da de i forrige runde slog FC Vestsjælland på hjemmebanen. Derfor var der også lagt i ovnen til mere, da de sidste weekend besøgte Hobro, men her måtte Stenderup og co. rejse hjem med kun det ene point efter en 1-1-kamp imod oprykkerne.

Dårlige Brøndby-minder fra Esbjerg

Brøndby led endnu et nederlag, da de gæstede FCK i TeliaParken, men hvad værre var, at spillet endnu en gang var ganske og aldeles skidt. Der blev nærmest ingenting skabt over de 90 minutters fodbold – og det var en ganske fortjent sejr på 1-0 hjemmeholdet fik hevet i land. Selvom de heller ikke var skræmmende på nogen måder. Det er ikke gode minder Brøndby har fra besøgene i Esbjerg, hvor de blå/gule kun har vundet to gange siden 2005. Faktisk er det kun blevet til en sejr i de seneste otte indbyrdes opgør, ude som hjemme, hvis man samtidig medregner pokalkampe.

To stærke defensiver

Esbjerg kommer til søndagens kamp uden Mohammed Fellah og Lasse Rise, mens Brøndby stadig må undvære Ariel Nunez. Til gengæld er Johan Elmander tilbage i truppen efter den hjernerystelse, der holdt ham ude af sidste weekends derby. Hverken Esbjerg eller Brøndby har haft specielt meget gang i målscoringen i denne sæson, mens de to defensiver ser stærke ud. Brøndbys især efter tilgangen af Daniel Agger, der forventes at starte i det centrale forsvar sammen med unge Dumic.

Fortsættelse af trend

For begge mandskaber gælder det, at seks af deres hidtidige otte Superligakampe er gået under linjen 2,5 mål. Dette kunne vi også meget vel se ske søndag. Det ville også være en fortsættelse af den trend, der er ved at komme, når de to mandskaber mødes. De sidste seks møder – i alle turneringer – imellem Esbjerg og Brøndby har indeholdt to mål eller derunder. En anden tradition, der er ved at dannes er de uafgjorte kampe imellem de to mandskaber. Hele fem af de sidste otte møder er endt uden vinder.

BlindBet.dk's 500 kroners forslag

Den sikre: Spil: Under 2,5 mål Odds: 1,80 Indskud: 350 kr. Bookmaker: Danske Spil Den satsede: Spil: Uafgjort Odds: 3,40 Indskud: 150 kr. Bookmaker: Unibet

Mest kommenterede nyheder