3POINT
Nyheder13. sep. 2014

Betting-forslag: Brøndby - Randers

Blindbet.dk har fundet nogle interessante spilforslag frem til dysten mellem Brøndby IF og Randers FC. De frygter dog få mål. En lang landskampspause er forbi,

3point person
3point.dk13. sep. 2014

Blindbet.dk har fundet nogle interessante spilforslag frem til dysten mellem Brøndby IF og Randers FC. De frygter dog få mål. En lang landskampspause er forbi, og der skal igen spilles fodbold på Brøndby Stadion. Hestene fra Randers kigger forbi, og det bliver formentlig en kamp spillet for næsten fyldte tribuner. Den hjemvendte søn, Daniel Agger, er igen trukket i trøjen, og det har fået de allerede positive vinde på Vestegnen til at blæse endnu kraftigere. Brøndby gik til landskampspause med en flot 3-0-sejr over FC Nordsjælland. Det var egentlig ikke en god kamp, de blå/gule spillede, og en sejr på tre mål var nok også lige i overkanten. Men modsat Farum-mandskabet, så havde Thomas Franks tropper den nødvendige kynisme – og held – og det gav tre vigtige point til regnskabet. Tre point blev det ikke til for Randers, der måtte nøjes med 1-1 i Haderslev, da de gæstede SønderjyskE, og dermed bød august måned kun på én sejr i fire forsøg for det kronjyske mandskab, der inden kampen imod sønderjyderne havde tabt til OB og FC Midtjylland. Agger eller ej Det helt store spørgsmål inden kampen mellem Brøndby og Randers søndag eftermiddag er naturligvis, hvorvidt Daniel Agger spiller eller ej. En skade han pådrog sig i landsholdslejren har skabt tvivl omkring hans deltagelse, og selvom han er i Thomas Franks bruttotrup, så er der stadig en chance for, at han bliver siet fra – eller i hvert fald, at han starter på bænken. I truppen er der også blevet plads til de to nye offensive kort, Teemu Pukki og Holmbert Fridjonsson, mens det bliver til gensyn med unge Andrew Hjulsager, der har siddet ude med skade. Hvordan Thomas Frank blander kortene skal blive interessant. Transfervinduet har givet ham mange muligheder. Få mål Brøndby og Randers har for vane at spille tætte og målfattige opgør. De seneste fem opgør imellem de to klubber er alle endt med maksimalt to scoringer. Randers har vundet det ene opgør, mens to er endt med blå/gul sejr, og to er endt helt uden vinder. Noget lignende kunne meget vel finde sted denne søndag, hvor Randers næppe kommer til Brøndby Stadion for bare at blæse ud over stepperne. Begge hold har hidtil i denne sæson spillet fire ud af seks kampe under 2,5 mål, og som før nævnt var Brøndbys sejr i sidste runde nok et mål eller to for stor. Kampens dommer er Michael Tykgaard. Han har 10 gange før dømt Brøndby, og kun én gang er det lykkedes holdet fra Vestegnen at vinde med ham bag fløjten. Fire gange er det blevet til uafgjort, mens halvdelen af kampene er tabt. For Randers' vedkommende, er det blevet til tre sejre, fire uafgjorte og et nederlag med Tykgaard som dommer. Stærkt forsvar Brøndby er i fremgang, men Randers er et hold, der sagtens kan skabe problemer for de blå/gule. Den jyske defensiv er stærk, og efter salget af Makienok kan der meget vel komme til at mangle noget højde og drøjde i feltet denne søndag. I den anden ende råder Brøndby over ligaens vel nok stærkeste målmand, og et forsvar, der i sidste kamp holdt nullet. Med eller uden Agger, så bør der være gode muligheder for at få lukket af her, og dermed kunne det sagtens blive den 6. kamp i træk, der ender uden målfest. Blindbet.dk's forslag Vores 500 kr., der alle bliver spillet hos Brøndbys hovedsponsor, Bet25, bliver i denne uge placeret således: Den sikre Spil: Under 2,5 mål Odds: 1,85 Indskud: 250 kr. Den satsede Spil: X Odds: 3,75 Indskud: 150 kr. Målscoreren Spil: Elbasan Rashani (1. målscorer) Odds: 10,00 Indskud: 100 kr. Find flere spilleforslag hos www.blindbet.dk

Mest kommenterede nyheder