Besar Halimi om Zorniger-farvel: Vi må respektere klubbens beslutning
Besar Halimi var tydeligt berørt af situationen, da han satte ord på Alexander Zornigers farvel. Han står dog fast på, at klubben har taget beslutningen for klu

Besar Halimi var tydeligt berørt af situationen, da han satte ord på Alexander Zornigers farvel. Han står dog fast på, at klubben har taget beslutningen for klubbens bedste. FOTO: Lasse Lagoni Det var en Besar Halimi, der virkede rørt af hele situationen, som blev bedt om at sætte nogle ord på Alexander Zornigers farvel til Brøndby. - Det er selvfølgelig sørgeligt, for vi er jo allesammen mennesker. Vi havde en skøn tid med ham sidste år. Vi vandt pokalen, men det har ikke været lige så godt i denne sæson. Uheldigvis har vi ikke kunne nå vores mål, og som spillere skal vi respektere klubbens beslutning, for det handler ikke om individer. Det handler ikke om Besar Halimi, Hany Mukhtar eller Alexander Zorniger, det handler om klubben, siger Besar Halimi. Han vil ikke forholde sig til, om klubben har taget den rigtige beslutning. - Det er ikke min beslutning, det er klubbens, og det skal vi respektere. Man kan altid diskutere om det er rigtigt eller ej, men vi skal bare koncentrere os om at vinde kampe. Nu handler det for Halimi om, at forsøge at spille sig tættere på Brøndbyholdet i resten af forårssæsonen. - Selvfølgelig er det altid en mulighed for nye spillere, når der kommer en ny træner. Martin har sagt i dag, at der er en mulighed for alle i truppen for at få mere spilletid. Vi skal ud og jagte, og vise at vi er i stand til at blive et godt hold. Vi har stadig stor individuel kvalitet i truppen. Selvom Alexander Zorniger ikke længere er i klubben, er det en taknemmelig Halimi, der taler om sin nu tidligere træner. - Han bragte mig hertil, og det er jeg glad for. Jeg er stadig her i denne smukke klub, og jeg har mødt en masse dejlige mennesker, inklusive ham. Men vi må se fremad nu. Besar Halimi og Brøndby møder søndag Randers FC.