Besar Halimi og Kosovo klar til UEFA Nations League play-off
Besar Halimi fra Brøndby IF blev skiftet ind, da Kosovo tirsdag aften storsejrede over Aserbadjan. Dermed vandt den lille Balkan-nation deres gruppe i UEFA Nati

Besar Halimi fra Brøndby IF blev skiftet ind, da Kosovo tirsdag aften storsejrede over Aserbadjan. Dermed vandt den lille Balkan-nation deres gruppe i UEFA Nations League og er klar til play-off om en plads ved næste EM-slutrunde. Kosovo skulle tirsdag aften blot bruge uafgjort i deres sidste kamp mod Aserbadjan på hjemmebane for at vinde deres gruppe i UEFA Nations League og dermed rykke et niveau op samt kvalificere sig til play-off om slutrundepladser ved næste EM. Der var aldrig rigtig tvivl om resultatet, selv om Kosovo blot førte 1-0 ved pausen på et mål scoret allerede efter to minutters spil. I anden halvleg satte de trumf på med yderligere tre scoringer til 4-0, inden Brøndbys Besar Halimi blev skiftet ind til de sidste fem minutter plus dommerens tillægstid. Arber Zenelli fra SC Heerenveen scorede hattrick. Samtidig mødtes gruppens andre to hold på Malta, hvor malteserne tog imod Færøerne. Den tidligere Brøndby-spiller René Joensen bragte færingerne i front i tredje minut, men blot et minut senere udlignede Malta til slutresultatet 1-1.