.jpg%3F2026-07-03T14%253A11%253A12.032Z&w=3840&q=75)
Teis Markfoged
Bertram Kvist scorede for Hillerød
Ifølge Sjællandske Nyheder viste Bertram Kvist sig godt frem for Hillerød Fodbold i lørdagens træningskamp mod BK Avarta. Brøndby-talentet kronede indsatsen med en scoring.

Brøndby IF's unge offensivspiller Bertram Kvist har i denne uge været på prøvetræning hos Hillerød Fodbold med henblik på en mulig lejeaftale, og lørdag var Kvist med i Nordic Bet Liga-klubbens første træningskamp i 2024 på udebane mod BK Avarta.
Ifølge Sjællandske Nyheder viste Bertram Kvist sig godt frem i Hillerøds sejr på 3-0 efter 2-0 ved pausen, og Brøndby-spilleren kronede sin indsats med kampens sidste scoring.
- Kort inde i anden halvleg drev han (Bertram Kvist, red.) bolden fremad og sparkede den i kassen til 3-0 op ad fjerneste stolpe. Det endte med at blive slutresultatet, skirver Sjællandske Nyheder.
Det er nu op til den sportlige ledelse i Hillerød at vurdere, om Bertram Kvist har vist sig godt nok frem til, at en lejeaftakle kan komme i stand.