
Teis Markfoged
Bennet Kästner tilknyttes Superliga-holdet permanent
Bennet Kästner bliver fysisk træner for Superliga-holdet og tager dermed det permanente skridt fra Masterclass til Superliga.

Siden september har Bennet Kästner varetaget opgaverne som fysisk træner for Brøndbys Superliga-hold efter Anders Storskovs stop. På tirsdag har David Tivey første arbejdsdag, men det betyder ikke, at Bennet Kästner vender retur til Masterclass.
Han tilknyttes fast som fysisk træner for førsteholdet, og det betyder samtidig, at staben omkring Superliga-holdet nu er på plads. Det skriver Brøndby på sin hjemmeside.
Bennet Kästner kommer fra en rolle som ansvarlig for den fysiske træning i Brøndby Masterclass.
- Jeg er stolt over tilliden og glæder mig til at fortsætte arbejdet omkring førsteholdet, og jeg ser frem til det tætte samarbejde med David Tivey. Vi har i Masterclass arbejdet med en klar, databåren filosofi med individuelle progressioner, og nu bliver næste skridt at overføre flere af de tiltag til Superliga-holdet, siger Kästner til klubbens hjemmeside.
- Min opgave bliver at skabe sammenhæng mellem holdets langsigtede udvikling og det individuelle arbejde med den enkelte spiller. Det gør vi med tæt samarbejde i staben og klare, individuelle forløb for hver enkelt spiller. Nu glæder jeg mig bare utroligt meget til at komme i gang.
Du kan se mere til Bennet Kästners arbejde i Masterclass her: