3POINT
Nyheder11. jun. 2019

Benjamin Laursen: Det har sgu været en god tid

Benjamin Laursen har i dag fortalt, at han ikke længere skal tørne ud for Brøndby IF. En klub han har været en del af, i rigtig mange år, og en tid han vil se r

3point person
3point.dk11. jun. 2019

Benjamin Laursen har i dag fortalt, at han ikke længere skal tørne ud for Brøndby IF. En klub han har været en del af, i rigtig mange år, og en tid han vil se rigtig meget tilbage på Foto: Privatfoto Han har været en del af klubben siden han var 11-12 år, nu tager Benjamin Laursen så afsked med den klub som han elsker. En klub der har budt ham en rigtig god tid, med både op- og nedture- - Det har sgu været en rigtig god tid synes jeg, jeg kom til som 11-12 årig, og så har jeg spillet der lige siden. De sidste to år her på U19 har ikke været så gode, der har været mange nedture, det har selvfølgelig været hårdt, men det har også gjort mig stærkere. Men altså jeg vil huske tilbage på nogle fantastiske spillere og trænere, de har gjort mig til den jeg er i dag. Jeg har været Brøndby-fan hele mit liv, så jeg vil huske tilbage på den som en rigtig god tid for mig, siger Benjamin Laursen til 3point.dk. Benjamin Laursen har ikke bare spillet for en klub, han har spillet for sin hjerteklub. Hele familien er Brøndby-fans. Ham og hans bror, Nikolai Laursen har begge spillet for Brøndby IF, så det er noget helt specielt fortæller Benjamin Laursen. - Det er selvfølgelig noget helt specielt, at spille i ens hjerteklub. Hele min familie er Brøndby-fans, min storebror (Nikolai Laursen) er kæmpe Brøndby-fan og har selv spillet i klubben, så det har egentlig været meget naturligt, den her kærlighed for Brøndby. Jeg er lidt ærgerlig over, det ikke blev til mere i denne omgang, men så man se fremtiden, om man kunne komme tilbage - det kunne være fedt, men jeg tør ikke spå om det, fortæller Benjamin Laursen. - Lige nu kigger jeg på nogle klubber, har ikke truffet nogen beslutning endnu, så jeg ved ikke helt hvor jeg tager hen endnu, men jeg forsætter med at spille fodbold, fastslår Benjamin Laursen. Benjamin Laursen og resten af U19-holdet har netop afsluttet deres sæson, hvor de blev nr. 4 i deres pulje.

Mest kommenterede nyheder