3POINT
Nyheder7. aug. 2017

Benedikt Röcker: En helt utrolig følelse

Benedikt Röcker gik forrest i derbyet mod FC København og efter kampen var han glad for en velfortjent sejr. FOTO: Stefan Frank Thor Straten Det smitter af, når

3point person
3point.dk7. aug. 2017

Benedikt Röcker gik forrest i derbyet mod FC København og efter kampen var han glad for en velfortjent sejr. FOTO: Stefan Frank Thor Straten Det smitter af, når man ser Benedikt Röcker. Massive jubelscener efter kampen, gestikuleren til publikum. Under kampen går han forrest og forsøger hele tiden at få sine holdkammerater med. Og efter lidt mere end et år i Brøndby, fik forsvarsgeneralen også sin første derby-sejr. - Det er en helt utrolig følelse. I løbet af kampen havde jeg følelsen af, at hvis vi ikke vandt i dag (i går, red.), så ved jeg ikke hvornår vi skulle gøre det. At vi vinder nu, med den afslutning, den historie... Det var Simons første berøring, tror jeg. Utroligt. Men vi fortjente det, siger tyskeren til 3point.dk - Vi jagtede dem over 90 minutter og de havde problemer i deres opbyggende spil. De spillede med to angribere og der var en masse dueller, men det var en velfortjent sejr. Både offensivt og defensivt gjorde holdet det godt fra det første minut og til kampen sluttede. - Vi skal nyde sejren, men det skal fansene i særlig grad. Vi kunne alle mærke efter kampen, hvilken følelse det gav. Röcker har været en del af flere store oplevelser i den gule trøje allerede, men sejren over FCK rangerer alligevel blandt de allerstørste, fortæller Röcker. - Jeg tror det er den bedste følelse, jeg har haft med Brøndby indtil videre. Vi havde mange gode oplevelser i starten af sidste sæson, men vi havde stadig ingen sejr over FCK. Vi var så fokuserede på kampen i dag. Nu fik vi den derby-sejr. Alle spillere gjorde det, de skulle 110 procent. Som hold synes jeg det var en af vores bedste kampe. - Velfortjent derby-sejr, slutter Röcker, som naturligvis havde lært at sige derby-sejr på dansk.

Mest kommenterede nyheder