
Teis Markfoged
Bell: Vi mangler lige det sidste
Joe Bell var skuffet efter nederlaget til Silkeborg og er ikke tilfreds med den start Brøndby har fået i Superligaen denne sæson.

I aftens kamp mod Silkeborg, var Brøndby i lange perioder bedst på bolden, men manglede skarpheden foran målet. Joe Bell var skuffet over at holdet indkasserede to mål og samtidig ikke selv fik scoret.
- Vi er selvfølgelig utilfredse med nederlaget. Vi vidste at vi skulle præstere godt. Jeg synes vi var gode på bolden, men vi må ikke indkassere to mål og ikke selv score. Vi må være kritiske og kigge på både det negative og positive. Og komme tilbage igen, udtaler Bell i mixed zone.
- Vi får skabt chancer, men mangler lige det sidste, for at få den ind i nettet. Hvis vi var kommet på 1-1 i anden halvleg, havde vi måske vendt kampen og vundet. Det er de små detaljer, der mangler.
Allerede på torsdag skal de blå-gule spille igen. Her venter Basel hjemme på Brøndby Stadion.
- Vi er profesionelle og kigger på det langsigtede mål i sæsonen. I aften er vi meget skuffede, men vi skal hurtigt videre, for vi har en stor kamp på torsdag, som vi nu skal fokusere på. Vi er i en situation lige nu, hvor vi spiller både ligakampe og europæiske kampe, hvilket er en udfordring.
- Det er en udfordring fysisk, men vi har en talentfuld trup, hvor vi kan rotere og få energi ind i holdet, hvilket er nødvendigt. Vi spiller en krævende taktik, hvor vi vil presse vores modstandere meget. Vi har en god fysisk træner, så vi er forberedte.
Bell erkender, at det har været en dårlig sæsonstart af Brøndby, men at de ikke kan gøre noget ved det nu, udover at gøre sit bedste for holdet.
- Ikke en ideel start og selvfølgelig skal vi gøre det bedre. Vi kan ikke gøre noget ved det nu, men vi må være kritiske, og både kigge på vores nederlag, men også vores sejre, siger Bell til 3point.dk.
- Som spiller gør du det, som din træner forlanger. Jeg startede ikke inde i det første to ligakampe, så det her var min første start. Jeg er skuffet over, at vi ikke fik sejren, men jeg prøver at gøre mit bedste for holdet, når jeg får muligheden. Det bliver en lang sæson med en masse kampe, så der vil komme meget rotation, så man skal forblive fokuseret og sætte holdet først, slutter Bell.