.jpg%3F2026-07-03T14%253A11%253A13.622Z&w=3840&q=75)
Teis Markfoged
Belgisk medie: Indgående transfer af Jordi Vanlerberghe lige om hjørne
Fredag eftermiddags skriver det belgiske dagblad Het Laatste Nieuws om en nærstående transfer af defensivspilleren Jordi Vanlerberghe fra klubben Mechelen.

Transfervinduet går på hæld, og mens det hidtil har skortet på rygter omhandlende indgående transfers i Brøndby, så ramte rygte nummer to spalterne fredag, hvor det belgiske medie Het Laatste Nieuws skriver om en nærforestående transfer af defensivspilleren Jordi Vanlerberghe.
Belgiereren skulle ifølge den belgiske avis være på nippet til at skifte Mechelen i Belgien ud med Brøndby i en aftale, der løber op i omegnen af 4-5 millioner kroner for spilleren, der har kontraktudløb til sommer.
Jordi Vanlerberghe kan begå sig i forsvaret og på midtbanen, og har tidligere i karrieren spillet for Club Brugge og Oostende før han skiftede til sin nuværende klub, Mechelen, for hvem han har spillet 183 kampe.
Den belgiske avis melder intet om en eventuel kontraktlængde for Vanlerberghe i Brøndby.