.jpg%3F2026-07-02T07%253A01%253A19.258Z&w=3840&q=75)
Teis Markfoged
Bekræftet: Wikström til Mjällby
Mandag eftermiddag bekræftede Brøndby transferen af Rasmus Wikström til svenske Mjällby AIF med øjeblikkelig virkning.

Rasmus Wikström er med øjeblikkelig virkning solgt til Allsvenskan-klubben Mjällby AIK, hvorfor svenskeren altså returnerer til sit hjemland lyder det i en meddelelse på Brondby.com, der bekræfter afgangen af stopperen.
Udsigten til spilletid på Vestegnen var begrænset, hvilket ligger til grundlag for salget, forklarer fodbolddirektør Carsten V. Jensen til Brondby.com:
- Rasmus er en dygtig og målrettet forsvarsspiller som har vist mange af sine kvaliteter frem hos os og særligt hos Sønderjyske på sit lejeophold. Vi har en række dygtige spillere på Rasmus position og sammen med trænerteamet har vi efter pre-season og de første fire runder af Superligaen vurderet, at udsigten til fast spilletid er lang.
Rasmus Wikström blev hentet i svenske IFK Göteborg, men har igennem sit ophold i Brøndby ikke formået at bide sig fast omkring holdet, hvorfor det blev ved den ene kamp i Superligaen (mod Silkeborg i foråret 2022) han blev skiftet ind i.
Brøndby bekræfter sent mandag eftermiddag, at stopperen Rasmus Wikström er solgt med øjeblikkelig virkning til svenske Mjällby AIK.