3POINT
Daniel Agger landsholdet

3point.dk

Nyheder31. mar. 2021

Bekræftet: Agger ny cheftræner i HB Køge

Fra en gammel Brøndbyspiller til en anden. Man kunne fristes til at sige det bliver i familien da HB Køge onsdag middag præsenterede deres nye cheftræner efter den tidligere Brøndbyspiller Auri Skarbalius har fået nyt job internt i Capelli Sport organisationen. For afløseren bliver ingen ringere end Daniel Agger, som dermed træder retur på fodboldscenen efter sit karrierestop for fem år siden. Agger får i HB Køge en tidligere landsholdskammerat i form af Lars Jacobsen som first team coach.

3point person
Kasper Pedersbæk31. mar. 2021

Det bliver en ny trænerduo i spidsen for HB Køge med en markant vægt af landskampe i bagagen. For Daniel Agger får selskab af Lars Jacobsen, de to har tilsammen 156 landskampe for Danmark bag sig samt en spillerkarriere i både ind- og udland bag sig. Daniel Agger får titel af cheftræner, mens Lars Jacobsen bliver first first team coach.

Det er den tidligere Brøndbyspillers første skridt ind i trænerverdenen, når han overtager ansvaret i HB Køge efter Auri Skarbalius for kort tid siden meddelte hans afgang.

På samme pressemøde som præsentationen blev HB Køges ambitionsniveau for de kommende år også udlagt. Det er et mål om at være i Superligaen indenfor den tre-årige periode som kontrakterne med den ny trænerduo løber.

Daniel Agger forklarede til Ekstra Bladet om hans nye skridt i karrieren:

- Jeg har forberedt denne dag meget længe, og jeg har set frem til den. Fodbold har været mit liv, og jeg har altid vidst, at det skulle være mit liv. Jeg stoppede lidt pludseligt. Jeg fandt ud af, at jeg havde meget mere at give. Jeg har brug for det pres. For at stå på en fodboldbane igen.

Daniel Agger har skrevet en tre år lang kontrakt med HB Køge, hvor han skal være ny cheftræner.

Mest kommenterede nyheder