3POINT
Nyheder17. sep. 2018

Bech, Uhre og Brøndby-reserverne smadrede OB 6-0

Uffe Bech scorede to og Mikael Uhre scorede hattrick, da Brøndbys reserver mandag eftermiddag smadrede OB med hele 6-0 på bane 2. FOTO: Lasse Lagoni Søndag efte

3point person
3point.dk17. sep. 2018

Uffe Bech scorede to og Mikael Uhre scorede hattrick, da Brøndbys reserver mandag eftermiddag smadrede OB med hele 6-0 på bane 2. FOTO: Lasse Lagoni Søndag eftermiddag blev Brøndbys Superliga-hold banket i egen hule af SønderjyskE, men mandag var der spilletid til den del af truppen, der enten ikke var i kamp, eller ikke fik ret meget spilletid. OB var mandag eftermiddag gæster i Reserveligaen på bane 2 og Martin Retov stillede med følgende opstilling i kampen:Benjamin BellotJens Martin Gammelby - Hjörtur Hermannsson - Joel Kabongo - Björn KopplinJosip RadosevicMorten Frendrup - Lasse VigenBesar HalimiUffe Bech - Mikael UhreFremragende Bech og Brøndby Lad det være sagt med det samme. Det var one way traffic i første halvleg. Brøndby satte sig på spillet fra første minut og gav ikke OB hverken tid eller plads til at spille sig til det store. Der var da også kun spillet et par minutter, da hjemmeholdet bragte sig foran. Et indlæg fra Jens Martin Gammelby havnede ved bagerste stolpe, hvor Uffe Bech fik den bugseret over målstregen. Netop Bech var i hopla for Brøndby. Han var i oplæggerens rolle, da det nogle minutter senere blev 2-0. Han opsnappede en OB-fejlaflevering og sendte med en perfekt bold angrebskollegaen Mikael Uhre i dybden. Uhre afdriblede OB-målmanden og scorede sikkert. Det blev også 3-0 til Brøndby inden uret havde rundet 30 minutter. Björn Kopplin tog et hidsigt raid i venstresiden. Han fik fat i bolden og tog et træk forbi keeperen, som nedlagde ham. Dommeren dømte straffespark og det skulle Uffe Bech tage sig af. Han brændte, men var selv over returen, som han sparkede i nettet til 3-0. Det var generelt en rigtig flot halvleg af Brøndby, som havde yderligere chancer til flere mål, mens OB havde to reelle muligheder, hvor Bellot begge gange fik reddet flot. Uffe Bech blev pillet ud i pausen, men han havde spillet 45 fremragende minutter, hvor han var over det hele på banen, aggressiv i presset og afgørende som både målscorer og oplægger. Lasse Vigen og Morten Frendrup leverede også iøjnefaldende præstationer på midtbanen. Hattrick-Uhre Besar Halimi blev også skiftet ud i pausen og han blev erstattet af Agust Hlynsson. Anden halvleg blev noget mere rolig og chancefattig. OB kom mere på bolden, men evnede sjældent at spille sig igennem Brøndby-defensiven, som også må få ros for indsatsen. Det var ikke meget der slap forbi Kabongo og Hermannsson denne mandag. Da der var spillet lidt mere end en time, fik tilskuerne på bane 2 igen noget at klappe af. Blandt tilskuerne var i øvrigt resten af Brøndbys Superliga-trup, samt trænerteam og John 'Faxe' Jensen. Indskiftede Filip Blazek lagde en god bold ud til Gammelby og han tog Hlynsson med, der kom i et godt løb. Islændingen lagde et perfekt fladt indlæg ind i feltet, hvor Uhre kom til og gjorde det til 4-0. Men Uhre var ikke færdig med at være på de rigtige steder i feltet. Hlynsson tog bolden til sig og afsluttede, men Uhre fik sat en berøring på på vejen og bolden gik i nettet, så stillingen nu var 5-0. Det afspejlede egentlig rimelig godt fordelingen af spil og chancer i en meget ensidig reserveholdskamp. Blazek og indskiftede Jesper 'Jobbe' Lindstrøm fik muligheder for at udbygge yderligere, men skarpheden manglede. Gammelby kom bedre med offensivt i anden halvleg og fik vist fine takter, mens Frendrup fortsatte sine. Den unge midtbanespiller er ikke bange for at skralde igennem i duellerne og han har et rigtig godt blik for spillet. Flere gange var det ham, der trak dybt i banen og satte spillet, når Brøndby byggede op. Radosevic sluttede kampen med et flot mål, da han hakkede bolden i nettet direkte på frispark. Der var overordnet set flere gode Brøndby-præstationer og det må have givet Alexander Zorniger, der overværede kampen, noget at tænke over inden han skal sætte hold på søndag til kampen mod AGF. KAMPEN I TAL Brøndby reserver - OB reserver, 5-0 (3-0) 4. minut: 1-0; Uffe Bech 7. minut: 2-0; Mikael Uhre 27. minut: 3-0; Uffe Bech 64. minut: 4-0; Mikael Uhre 77. minut: 5-0; Mikael Uhre 90. Minut: 6-0; Josip Radosevic

Mest kommenterede nyheder