Bech: Tør ikke spå om hvornår Kahlenberg er tilbage
Troels Bech tør ikke sætte tidspunkt på for et muligt Thomas Kahlenberg-comeback. Brøndby vil være sikre på, at de får bygget ham ordentligt op. Thomas Kahlenbe

Troels Bech tør ikke sætte tidspunkt på for et muligt Thomas Kahlenberg-comeback. Brøndby vil være sikre på, at de får bygget ham ordentligt op. Thomas Kahlenberg sad ude det meste af foråret med en skade, som også driller ham i opstarten. Han har hidtil ikke trænet med fuldt, og Troels Bech tør da heller ikke spå om, hvornår de regner med at have ham tilbage i fuldt vigør. - Jeg tør ikke sige noget om, hvornår han kan være klar. Det har været en lang, sej kamp for Thomas, og det har taget ekstra tid, og nu vil vi være sikre på, vi får bygget ham ordentligt op, så han ikke kommer for hurtigt ud og risikerer en ny skade, siger han Bech til bold.dk. Men sportsdirektøren understreger, at Thomas Kahlenberg fortsat er vigtig for holdet. - Vi har sagt farvel til Agger, Elmander og Ørnskov, som er tre meget rutinerede spiller, og dermed vokser opgaven for de øvrige rutinerede spillere selvfølgelig, heriblandt spillere som Albrechtsen og Kahlenberg. Thomas betyder selvfølgelig meget for holdet. Brøndby spiller på torsdag sæsonens første betydende kamp, når Valur Reykjavik venter i Europa League-kvalifikationen.