3POINT
Nyheder6. aug. 2015

Bech om varmen: Spillerne vil vel gerne spille i Spanien?

Det er varmt på Cypern, hvor Brøndby i aften skal møde Omnoia. Brøndbys sportsdirektør Troels Bech vil dog ikke bruge varmen som en undskyldning. Der er varmt p

3point person
3point.dk6. aug. 2015

Det er varmt på Cypern, hvor Brøndby i aften skal møde Omnoia. Brøndbys sportsdirektør Troels Bech vil dog ikke bruge varmen som en undskyldning. Der er varmt på Cypern. Meget varmt. Men på trods af det vil sportsdirektør Troels Bech ikke bruge det som en undskyldning. Som han pointerer, så drømmer de fleste spillere formentligt om at spille professionelt i Spanien eller under andre varme himmelstrøg. - Det er varmt, og det er da også en faktor. Nu skal mit sørgelige kondital ikke ligge til eksempel for ret meget, men da jeg var ude at løbe i morges, kunne jeg da godt fornemme, hvor tæt det er på at trække vejret under vandet, når man husker på den ekstreme fugtighed og ekstreme varme, der er her, forklarer Troels Bech til BT. - Men når det er sagt, er der ikke én spiller i vores trup, som ikke ønsker at komme ud at spille i det store udland og gerne sydpå i Spanien eller noget andet, så det er nogle faktorer, som findes for alle, som gerne vil spille på topniveau. Så det kan aldrig blive en undskyldning for os, men kan godt blive en faktor, vi har forberedt os professionelt på, lyder det yderligere fra Troels Bech. Det forventes, at der er omkring 30 grader, når Brøndbys opgør mod Omnoia fløjtes i gang.

Mest kommenterede nyheder