Bech: Lejeophold er en god mulighed for de unge keepere
Først var Jacob Pryts Larsen udlejet til Næstved og nu er turen kommet til Viktor Anker. Lejeophold er en god mulighed for de unge keepere, for at at udvikle si

Først var Jacob Pryts Larsen udlejet til Næstved og nu er turen kommet til Viktor Anker. Lejeophold er en god mulighed for de unge keepere, for at at udvikle sig, siger Troels Bech. I den netop overståede sæson var den unge Brøndby-keeper Jacob Pryts Larsen udlejet til Næstved og Viktor Anker havde en plads i Brøndbys Superliga-trup. Nu bytter de to så at sige plads. Anker tager på leje i Næstved for resten af 2017 og Pryts vender tilbage til Brøndby, hvor han bliver en fast del af Superliga-truppen. Disse udlejninger er en god mulighed for de unge keepere, så de kan udvikle sig, fortæller sportsdirektør Troels Bech. - Vi er glade for, at vi endnu engang kan sende en af vores unge målmænd til Næstved for at få værdifuld erfaring og seniorkampe under bæltet. Vi har bevidst valgt at have fire målmandspositioner i sammensætningen af vores Superliga-trup, da vi i Pryts og Anker har to unge og talentfulde målmænd, som vi håber på en dag kan tage springet op som første målmand i Superligaen, siger Troels Bech til brondby.com. - Om det lykkes eller ej er stadig alt for tidligt at sige, men både de og vi arbejder for det, og vi vil gerne give dem de bedste forudsætninger. Et lejeophold er derfor en god mulighed for dem for at udvikle deres spil og prøve sig af på seniorniveau. Det var netop derfor, vi i foråret lejede Pryts ud til Næstved, og nu er turen så kommet til Anker. Som det ser ud nu består Brøndbys keeperteam af Frederik Rønnow og Jacob Pryts Larsen.