3POINT
Nyheder18. sep. 2016

Bech forklarer Nuñez-forløbet over sommeren

Troels Bech forklarer til BrøndbyLyd, at Ariel Nuñez over sommeren fik mulighed for at afsøge andre muligheder, men da det ikke lykkedes, er han nu fuldt integr

3point person
3point.dk18. sep. 2016

Troels Bech forklarer til BrøndbyLyd, at Ariel Nuñez over sommeren fik mulighed for at afsøge andre muligheder, men da det ikke lykkedes, er han nu fuldt integreret i truppen. BrøndbyLyd har netop sendt seneste udsendelse på gaden. Troels Bech er i studiet og der bliver talt om stort og småt. Et af de emner, der bliver berørt, og som har fyldt meget hos mange fans hen over sommeren, er Ariel Nuñez. Hvad skete der egentlig med ham? Først fik han forlænget ferie efter lejeopholdet i Paraguay, siden trænede han i Brøndby, men ikke med holdet, og nu er han fuldt integreret i truppen igen. Troels Bech forklarer i podcasten: - Ariel (Nuñez, red.) var lejet ud og det var han også inden jeg kom til klubben. Han var udlejet i det øjemed, at han nok kunne komme til at spille mere, end han havde udsigt til i Brøndby. Han har så siden hen ønsket om han kunne få lov til at se efter en anden mulighed og det førte til, at han fik lov til at forfølge den mulighed, hvor han var i stand til at bruge sin tid på det. - Da han kom tilbage, og det var så vores krav, var transfervinduet stadig åbent og der var de samme muligheder i spil. For ikke at forplumre billedet og forstyrre dem, der var i gang med at spille os godt ind i den nye sæson og Europa, så fik han lov til at træne alt det vi har pligt til og alt det han havde brug for, men på en anden måde end han gør nu. - Nu er vi forbi transfervinduets lukning, han er en del af truppen og han skal derfor arbejde, konkurrere og vurderes på lige fod med alle andre. Ariel Nuñez har endnu ikke været udtaget til kamp under Alexander Zorniger. Han er blevet tildelt trøje nummer 26 siden sin tilbagekomst. DU KAN HØRE HELE UDSENDELSEN MED TROELS BECH I BRØNDBYLYD HER.

Mest kommenterede nyheder