3POINT
Nyheder16. nov. 2017

Beboere på ældrecenter inviteret på Brøndby Stadion

En gruppe ældre medborgere i Brøndby Kommune fik for nogle uger siden en rundvisning på Brøndby Stadion. Det var en stor oplevelse, som de er rigtig glade for.

3point person
3point.dk16. nov. 2017

En gruppe ældre medborgere i Brøndby Kommune fik for nogle uger siden en rundvisning på Brøndby Stadion. Det var en stor oplevelse, som de er rigtig glade for. For nogle uger siden fik beboerne på Ældrecentret Nygårds Plads afdeling 1 en stor oplevelse. De var inviteret på en rundtur på Brøndby Stadion, og selvom det foregik en onsdag, hvor der ikke var kamp på stadion, fik de alligevel et indtryk af, hvad spillerne oplever, når de løber ind på grønsværen. - Den helt store oplevelse var, da vi gik ud på fodboldbanen og de spillede brølet fra Sydsiden og indgangsmelodien Jump. Det var, så man fik kuldegysninger over hele kroppen. Det var en sjov oplevelse, siger fortæller Freddy Rasmussen, frivillig på ældrecenteret, til Folkebladet. - Rundvisningen sluttede efter to timer. Vi kørte hjem med en kæmpe oplevelse, som vi vil huske i mange år. Det er fantastisk, at Brøndby IF, som er vores klub helt ind i vores hjerter, gør sådan for os. Det er vi rigtig glade for, slår Freddy Rasmussen afslutningsvis fast. Ældrecentret Nygårds Plads er blot et af flere botilbud til ældre medborgere i Brøndby Kommune.

Mest kommenterede nyheder